ISS Facility Services A/S

ISS søger kreative og fagligt stærke kokke samt en souschef til international kontorhus i Sydhavnen

Vil du være en del af et nyt madunivers med 425 - 500 daglige gæster, hvor gastronomi, bæredygtighed og service går hånd i hånd?

Vi søger passioneret, kreative og faglig stærke kokke samt en Souschef til nyopført kontorhus Sydhavnen, der huser fire anerkendte internationale virksomheder. Du får sammen køkkenchefen ansvaret for at skabe unikke frokostoplevelser i kantine og Cafe drive café samt sikre udvidet mødeservice.

Et mad univers med The Food Place

Vi arbejder med konceptet The Food Place, et prisnomineret madunivers, hvor kokkene serverer tallerkenanrettede måltider fra fire forskellige food stations. Konceptet bygger på høj gastronomisk kvalitet, sæsonbestemte råvarer, bæredygtighed og madspildsreduktion – og giver vores gæster en oplevelse, der minder mere om restaurant end kantine.

Du får sammen med køkkenchefen, og det øvrige team mulighed for at præge udviklingen af dette univers.

Serviceminded og kvalitetsbevidst

ISS lever af service og vi brænder for at skabe serviceoplevelser i verdensklasse, med gæsten i fokus. Du får sammen med teamet ansvaret for dagligt at levere et produkt, som lever op til kundens høje krav, og forventninger til både kvalitet og service. Den rette kandidat til stillingen, har stor passion for mad også det grønne, og en stærk holdning til sæsonens råvarer. Dette leveres med gejst og godt humør i hverdagen.

ISS er en servicevirksomhed og der er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både gæster og kolleger, samt er villig til at gøre den forskel og altid sætte gæsten først.

Den rette kandidat kan sige ja til følgende…

  • Du er faglært kok med erfaring fra kantinebranchen og gerne restaurations- og hotelbranchen
  • Kreativ, passioneret og ambitiøs omkring mad og service
  • Trives i gæstekontakt og sætter en ære i værtskab
  • Du er udadvendt og har et stærkt servicegen, altid med et smil på læben
  • Du har øje for den kreative anretning og forstår at det visuelle er en meget vigtig del af et måltid.
  • Du trives i et travlt miljø og kan arbejde struktureret og målrettet
  • Du er en god kollega, der forstår vi kun kommer i mål som et team.
  • Fremvise straffeattest

Souschef ovenstående samt følgende

  • Stærke lederegenskaber, samt evnen til at motivere et team
  • Gode IT kundskaber
  • Sans for økonomistyring
  • Kommunikere på dansk og engelsk, både i skrift og tale

For den rette kandidat vil der være gode udviklings-og karrieremuligheder.

Denne stilling er på 37 timer ugentligt, mandag til fredag mellem 6.00 – 15.00, der kan forekomme eftermiddags-/aftenarrangementer

Ansøgning

Hvis denne stilling har vækket din interesse, så send os gerne din ansøgning vedlagt CV via ovenstående link senest 16. november 2025. Ansættelse pr. 02.01.2026

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os meget til at høre fra dig.

Bemærk: Når du søger stillingen, har du mulighed for at vælge, om du ønsker at søge stillingen som Souschef eller Kok.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Køkkenchef Daniel Martinsen tlf. 20 56 93 87 mellem 14.00-15.00 eller Kundechef Vivi Pagh 20 71 20 39.