Boligselskabet Sct. Jørgen
Viborg

Projektleder til byggeafdeling hos Boligselskabet Sct. Jørgen

Vi søger en teknisk stærk og engageret projektleder, der vil være med til at udvikle, renovere og opføre almene boliger i høj kvalitet.

Hvem er vi?

Boligselskabet Sct. Jørgen er en almen boligorganisation med cirka 6.000 lejemål i Viborg, Silkeborg, Skive og Favrskov Kommuner. Ud over den daglige drift og administration arbejder vi målrettet med helhedsplaner, renoveringer og nybyggeri, der fremtidssikrer vores boligafdelinger og sikrer tilgængelige boliger til alle.

Dine opgaver:

Som projektleder i vores byggeafdeling får du en nøglerolle i at sikre kvalitet, fremdrift og beboerfokus i vores byggesager. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Projektledelse og bygherrerådgivning: Du varetager bygherrerollen i nybyggeri og renoveringsprojekter fra idé til færdigt byggeri. Du styrer økonomi, teknik og tidsplan i samarbejde med rådgivere, entreprenører og interne interessenter og leder tværfaglige projektteams.
  • Udvikling af helhedsplaner og boligområder: Du er med til at udvikle helhedsplaner i tæt dialog med beboerdemokrater og kolleger. Du spiller en central rolle i at fremtidssikre boligafdelingerne gennem større renoveringer og tænker bæredygtighed og æstetik ind i processen.
  • Samarbejde med Landsbyggefonden og myndigheder: Du udarbejder ansøgninger og dokumentation til Landsbyggefonden og myndigheder. Du er ansvarlig for dialogen med kommuner og myndigheder om godkendelser og tilskud.
  • Teknisk granskning: Du gransker tekniske løsninger, projekt- og udbudsmateriale. Du foretager også byggetekniske analyser og sikrer, at projekterne lever op til lovgivning, bygningsreglement og gældende standarder som SBI og BYG-ERFA.
  • Opfølgning og drift: Du deltager i 1- og 5 års gennemgange med Byggeskadefonden og entreprenører, og du bidrager til opfølgning på mangeludbedringer og byggeskader.
  • Kommunikation og samarbejde: Du skaber et godt samarbejdsklima med involverede aktører og bidrager til åben dialog på beboermøder og workshops.

Din profil - det vi ønsker os:

Du har en stærk teknisk baggrund og en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt - gerne suppleret af håndværksmæssig erfaring.

  • Du har indblik i og god forståelse for AB-systemet og ydelsesbeskrivelser og kender til udbudsregler, kontraktstyring og opfølgning.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med helhedsplaner og renoveringer i den almene boligsektor. Har du samtidig erfaring med at samarbejde med Landsbyggefonden og kommuner, herunder udarbejdelse af skema A, B og C samt pyjamasark, er det et plus.
  • Du har solidt kendskab til digitale værktøjer, herunder projektstyrings- og samarbejdsplatforme som f.eks. Ajour, og det er en fordel, hvis du har erfaring med brancherelevante systemer som BOSSINF, BygAlment og EG Bolig.
  • Du har kendskab til bæredygtige byggeløsninger og renoveringsteknikker.
  • Du deltager aktivt i udvikling, planlægning og implementering af innovative løsninger og bidrager til nye arbejdsgange og byggestrategier.

Vi tilbyder:

  • En alsidig stilling med stor indflydelse på projekters retning og kvalitet
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En fleksibel hverdag i en uformel tone
  • Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
  • Personalearrangementer og aktiv personaleforening
  • Kantineordning med dejlig frokost - samt sundhedsforsikring

Ansættelsesvilkår:

Du får base i Boligselskabets Sct. Jørgens byggeafdeling, i vores administration på Brovej 11, Viborg og du refererer til byggechef Lars Hasselager. Stillingen er uden højeste arbejdstid, og du må forvente enkelte aftenmøder. Løn forhandles efter kvalifikationer. Du kan selv stille bil til rådighed til udkørsel og møder, og kan forvente befordringsgodtgørelse efter statens takster.

  • Ansøgningsfrist: senest den 17. november 2025
  • Samtaler: Vi forventer at afholde to samtalerunder, hvor anden samtale evt. indeholder en case.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Kontakt for spørgsmål:

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte byggechef Lars Hasselager med dine spørgsmål på telefonnummer: 2974 8974.