Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a
Taastrup

Fjernvarmetekniker til målerafdeling

Har du lyst til at arbejde med håndtering af energimålere, hjemtagning af data og rådgivning af kunder? Vil du være med til at skabe den grønne omstilling? Så er den her stilling måske noget for dig.

Stillingen indeholder bl.a. følgende opgaver:

  • Håndtering af energimålere, herunder opsætning og udskiftning, hjemtagning af data og implementering af data i vores forbruger/aflæsningssystem.
  • Sammen med gode kolleger varetage den daglige drift.
  • Rådgivning til kunder om bedst mulig udnyttelse af deres fjernvarmeunits.
  • Udføre brøndeftersyn.
  • Indgå i en vagtordning hver 5.-7. uge uden for normal arbejdstid (på sigt).

Du vil få en stor berøringsflade, både med kollegaer, kunder, entreprenører og leverandører.

Dine kvalifikationer:

Vi søger en ny kollega, der viser ansvar, er samarbejds- og serviceminded og har godt humør. Du kan kommunikere lige godt med vores kunder, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Det er vigtigt, at du har interesse for de opgaver, der er nævnt ovenfor. Din baggrund er til gengæld ikke så vigtigt; du kan have en uddannelse som elektriker, VVS’er eller have en anden lignende teknisk baggrund.

Det er et krav, at du:

  • Er fortrolig med PC på brugerniveau.
  • Har kørekort til personbil.
  • Behersker dansk i skrift og tale.

Det er ønskeligt, at du:

  • Har kendskab til styring og regulering af fjernvarmeanlæg.
  • Har du kendskab til SRO/CTS-systemer.

Vi tilbyder:

En alsidig stilling med stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde. Du får 30 kollegaer og bliver en del af en ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje. Vi har en kultur, hvor trivsel, samarbejde og et godt arbejdsklima med gode udviklingsmuligheder prioriteres.

Vi har en attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokost- og frugtordning. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, inkl. frokost.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Arbejdsstedet er Malervej 7A, 2630 Taastrup.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Nielsen på telefon 43 55 30 37. Vi opfordrer til, at du indsender din ansøgning hurtigst muligt.


Lidt om os:

Høje Taastrup Fjernvarme er et af landets største forbrugerejede fjernvarmeselskaber, der leverer fjernvarme og fjernkøling til ca. 9.000 kunder. De kommende år forventer vi væsentlig flere kunder. Vi er i fuld gang med at udrulle fjernvarme i Hedehusene, Fløng og Sengeløse. I samarbejde med VEKS har vi bygget et varmelager, der fyldes op, når varmen er billig, og som vi tager fra, når varmen er dyr. Vi leverer varme via termonet til Vridsløsemagle. Udover at vi sælger fjernvarme fra VEKS, producerer vi lokalt fjernvarme baseret på overskudsvarme fra datacentre, på grundvand og på vores solfangeranlæg.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.