
Servicetekniker
ACT søger en servicetekniker til installation, service og support af maskiner, udstyr og løsninger til mærkning af produkter og emballage!
ACT Logimark er en del af en voksende europæisk platform, der opererer i flere lande i Europa. Med det formål at være en af de førende leverandører af mærkningsudstyr til industrien.
Vi ønsker snarest muligt at styrke os med en kompetent tekniker til installation, service og support af industrielle mærkningsløsninger. Vi opererer på hele det danske marked, hvor kravet til produkternes mærkning og sporbarhed konstant vokser.
ACT Logimark er skandinavisk repræsentant for kendte producenter af maskiner og udstyr inden for vores branche. Vi søger en tekniker til installation, service og support af hele vores leveringsprogram:
- Inkjet-printere
- Etiketprintere og etiketteringsmaskiner
- Lasere til mærkning, skæring og gravering
- Andet
Vi søger en person med en teknisk baggrund – gerne som industritekniker, industrielektriker, maskinarbejder, automatikmekaniker/-tekniker, ingeniør eller smed. Nyuddannede er også velkomne til at sende en ansøgning. Vigtigst af alt er, at du har lyst til at lære noget nyt og ønsker at indgå i en virksomhed i vækst.
Som repræsentant for nogle af verdens mest kendte producenter af maskiner og løsninger inden for vores fagområde foregår kommunikationen med vores leverandører på engelsk, hvorfor du naturligvis kan dette på et teknisk niveau. Derudover er du også indstillet på en del rejseaktivitet i Danmark.
Personlige kvalifikationer:
- Har gode kommunikationsevner, skriftligt såvel som mundtligt – på dansk og engelsk.
- Er selvstændig, struktureret og tager ansvar.
- Er mødestabil.
- Er præsentabel, udadvendt og tillidsskabende.
- Har kørekort.
- Bor i rimelig afstand fra Kolding.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i en dynamisk virksomhed. Du vil få frihed til at handle og blive inspireret til at tage ansvar.
Den rette kandidat kan forvente løn efter kvalifikationer, gode arbejdsforhold og vil gennemgå relevant oplæring både internt i organisationen og hos de respektive leverandører. Der vil være mulighed for at udvikle dine kompetencer og lære om vores brede produktsortiment. Du må i dit arbejde desuden være indstillet på at samarbejde tæt med vores salgsafdeling, og selv præsentere samt finde frem til løsninger for vores kunder.
Interesseret i at arbejde i et lille firma med store opgaver?
Send venligst din ansøgning og dit CV til jasmin@act-gruppen.com eller via knappen "Ansøg" nedenfor for at uploade dine filer, og bliv en del af teamet hos ACT Logimark Danmark!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.