Lagercrantz
SORTH & CO søger for Lagercrantz

Group Technical Account Manager

Erfaren og resultatorienteret med teknisk indsigt

Lagercrantz Group er en svensk teknologikoncern med omkring 85 datterselskaber, cirka 2.900 ansatte og en årsomsætning på cirka 8,1 milliarder SEK. De har specialiseret sig i opkøb og drift af industrivirksomheder med niche-fokus. Organiseringen er decentraliseret således at datterselskaberne træffer forretningsbeslutninger tæt på kunder og leverandører, hvilket skaber et stort engagement og stærke kunderelationer.

Lagercrantz ejer to niche-virksomheder, NST og CAME, som har fælles ledelse og mange lighedspunkter i forhold til faglighed og kunder.

NST og CAME er to veldrevne virksomheder med et stort potentiale. Begge virksomheder er ledt af Adm. Dir. Flemming Bidmann og han har ambitioner om kraftig vækst og til at understøtte denne udvikling søger han nu en Group Technical Account Manager der kan flytte salget til next level.

Læs mere på: www.came-danmark.dk / www.lagercrantz.com / www.nst-dk.dk

Produktprogrammerne er blandt de mest anerkendte i branchen og man har alle muligheder for at få en stærk markedsposition. CAME er operativt lagt ind under NST, hvor synergierne mellem marked, produkt og kompetencer giver et godt match.

Denne interne organisering betyder et øget fokus på vækst og at ambitionerne skrues betydeligt op. Flemming Bidmann der er adm. dir. udtaler:

CAME og NST er to mindre virksomheder med et rigtig godt potentiale. De unikke kvalitetsprodukter, stor indsigt i markedets behov og et godt ry giver et stærkt afsæt for at skabe vækst. Vi har mange oplagte muligheder for at forbedre og udvikle os – når vi gør det, så kan vi tage markedsandele i Danmark og for alvor skabe kommerciel udvikling.

Derfor søger vi nu en nøgleperson i salgsindsatsen overfor eksisterende kunder og i opsøgende arbejde for at identificere nye kunder og markeder.

Din hovedopgave er at drive salgsindsatsen overfor eksisterende kunder og i opsøgende arbejde for at identificere nye kunder og markeder. Du vil i den sammenhæng få en alsidig rolle med en kombination af udekørende salgsaktiviteter og interne opgaver og arbejde tæt sammen med teamet i Came/NST.

  • Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder i CAME og NST
  • Identificere og udvikle nye markeder, kundeemner, projekter og produktkategorier og efterfølgende bearbejde/indarbejde dem markedsmæssigt
  • Udvikle projektmarkedet i begge selskaber
  • Produktspecialist, support og rådgivning indenfor Came produktprogram/byggestrømstavler mm.
  • Budgetansvarlig for egne kunder/regioner
  • Udarbejdelse af tilbud, opfølgning på projekter og salgsrapportering
  • Forretningsudvikling/strategisk udvikling i tæt samarbejde med CEO for begge selskaber
  • Deltage i messer/leverandørbesøg/kursus/møder i ind og udland
  • Div. ad hoc-opgaver, som kan forekomme i mindre virksomheder

Din profil

Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret teknisk & kommerciel profil med erfaring inden for teknisk salg. Du er en stærk kommunikator og en dygtig relations skaber, som formår at drive salgsindsatsen på et højt niveau.

Vi forventer, at du har:

  • Teknisk baggrund som elektriker/elinstallatør eller lignende
  • Erfaring med salg til byggebranchen/sikringsbranchen, som f.eks. rådgivende virksomheder, arkitekter, kommuner, byggepladser, elinstallatører og tekniske entreprenører
  • Kan dokumentere gode salgsresultater
  • Vant til at arbejde med udbud og har gerne kendskab til Byggefakta og lignende databaser
  • Resultatdrevet, analytisk, ambitiøs, vedholdende, struktureret, punktlig, hårdtarbejdende, fleksibel, stærke kommunikations- og samarbejdsevne
  • Engelsk i skrift og tale
  • Vant til at arbejde i ERP, CRM, Excel og MS office

Hvad tilbydes:

  • En konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer.
  • Uddannelse i produktprogrammer, som foregår i Danmark, Sverige og Italien.
  • Gode udviklingsmuligheder og for at blive en del af en dynamisk, ambitiøs og resultatskabende organisation med stærke værdier.
  • Arbejdsplads vil være i Århus og Odense. I introperioden forventes det, at man primært er i Aarhus. Efter introperioden vil man efter nærmere aftale skiftevis skulle være på kontorerne i Århus og Odense, når man ikke er på landevejen.

Interesseret?

Processen håndteres af konsulentfirmaet SORTH & CO. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kjærgaard Kristiansen på SOR@sorthco.dk.

Alle henvendelser behandles naturligvis gensidigt fortroligt. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, du sender fra.