
Frivilligkoordinator til Jylland – vær med til at skabe fællesskab og redde mad!
“For os handler det ikke kun om drift – men om mennesker, fællesskab og ansvar. Vi tror på, at den største forskel skabes af mennesker med hjertet det rette sted.” – Rasmus Erichsen, stifter og direktør i Stop Spild Lokalt
Vi søger en frivilligkoordinator, der vil være med til at sikre, at vores jyske Madoaser fungerer stabilt – og at hundredevis af frivillige får den støtte, de har brug for, til at gøre en forskel for både mennesker og klima.
Vi leder efter en person med hjertet på rette sted. En, der motiveres af at skabe værdi for andre og være en del af en værdibåret NGO, hvor fællesskab, tillid og handling vægter højere end store titler og høje lønninger.
Som frivilligkoordinator bliver du bindeleddet mellem servicekontoret og vores Madoaser. Du får en central rolle i at understøtte frivilligindsatsen og driften, og størstedelen af din arbejdstid vil foregå ude i Madoaserne i Jylland. Du skal derfor trives med en hverdag, hvor du er meget på farten, har mange menneskelige møder og stor frihed til at planlægge din egen uge i fællesskab med Driftschefen. Stillingen er samtidig fleksibel med mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening.
Dine vigtigste opgaver
- Planlægge og koordinere nyåbninger af Madoaser
- Støtte og rådgive lokale ledere og frivillige i den daglige drift
- Sikre oplæring i procedurer og driftsrutiner
- Hjælpe med bemandingsplaner og koordinere logistik
- Understøtte rekruttering og onboarding af frivillige
- Skabe klar og tillidsfuld kommunikation mellem Madoaser og servicekontor
Vi leder efter dig, som
- Er stærk i relationer og god til at motivere frivillige
- Har hjertet med i dit arbejde og trives i en værdibåret NGO
- Har erfaring med frivilligkoordinering eller lignende
- Kommunikerer klart og positivt på tværs af mange forskellige mennesker
- Kan skabe struktur, handle hurtigt og bevare overblikket
- Har praktisk sans og trives i et fleksibelt arbejdsmiljø
- Kan lide at være meget på vejene og i tæt kontakt med vores lokale Madoaser
Vi tilbyder
- En nøgleposition i Danmarks største civilsamfundsindsats mod madspild
- Mulighed for at skabe en reel forskel – hver eneste dag
- Et engageret team og en arbejdsplads med stærke værdier og korte beslutningsveje
- En fleksibel hverdag med primært arbejde ude i Madoaserne i Jylland
- Mulighed for hjemmearbejde og frihed til at tilrettelægge din uge efter opgaverne
- Rejseaktivitet til servicekontoret i Køge efter behov
- Løn efter kvalifikationer (vi er en NGO og kan ikke være lønførende – til gengæld får du en arbejdsplads med mening, tillid og stærkt fællesskab)
Arbejdssted: Primært i Madoaserne i Jylland + hjemmearbejde (rejseaktivitet til Køge må forventes)
Vigtigt: Du skal trives med at være meget på farten.
Ansættelsesform: Fuldtid eller deltid
Reference: Driftschef
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Rasmus Erichsen, direktør i Stop Spild Lokalt 50 69 15 81.
Bliv en del af en bevægelse, der hver dag sikrer, at god mad når mennesker – ikke skraldespande.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.