
Vores butik i Hvide Sande søger ny energisk butikschef!
VI SØGER – DIG !
Motiveres du af at drive butik, samt sætter en ære i, at butikken står salgsklar og formår du at få det bedste frem i dine medarbejdere, kan du være vores butikschef til vores butik i Hvide Sande beliggende: Toldbodgade 4 – 6960 Hvide Sande
Du har det overordnede ansvar for drift af butikken. Som bestyrer/chef brænder du for at gøre en forskel og ved hvad der kræves af en stærk leder, til at drive et velfungerende team. Vi er en arbejdsplads med gode ambitioner, som er drevet af en klar vision og stor lyst til at udvikle os. Ønsker du at være en del af, vi har succes?
Opgaver og ansvarsområder:
Som den ansvarlige styrer du din ”egen” butik i henhold til virksomhedens koncept og visioner. Du har det fulde ansvar for butikken samt ansvar for personalet, herunder udarbejdelse af vagtplaner ansættelse/oplæring, motivering samt udvikling af personalet; så en solid erfaring fra tekstil eller sport branchen er en fordel.
Om dig:
Vi har en forventning om, at du brænder for at skabe gode resultater og er en dygtig købmand.
Du forstår dig på, hvad god ledelse og udvikling af personale drejer sig om, samt ærekær overfor din præstation. Du brænder kort og godt for salg samt ledelse og tager ansvar med et smil.
En forretningsmæssig forståelse er et must, og du drives af at have med mennesker at gøre og nyder kundekontakten, hvor der ydes en sublim service. Ydermere har vi en forventning om, du er kreativ og god til vareeksponering. Vi forventer, at du er indstillet på at arbejde hver 2. weekend, på helligdage samt som udgangspunkt i skolernes ferie. Proaktivitet ligger til højrebenet og med positiv indstilling til de udfordringer, der må komme i den daglige drift.
Vi tilbyder:
- et spændende og selvstændigt job med oplæring af vores nuværende dygtige bestyrer
- en fuldtidsstilling hvor grundlønnen suppleres med optjening af bonus samt sundheds sikring
- en hverdag med en bred palet af opgaver
- tiltrædelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat
Lyder dette interessant for dig send da din ansøgning – gerne med billede samt CV til vores HR-afdeling, ATT: Heidi Roustgaard Veidiksen pr. e-mail til: job@ny-form.com
Skulle der være spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores butiksansvarlige Anita Christensen på tlf: 23 74 60 80.
Skriftlig ansøgning sendes til:
Ny form a/s
Petersmindevej 8
6000 Kolding
Mrk.: Bestyrer Hvide Sande
Ny form A/S er en af Danmarks førende sport- og fritidsforretninger, som er placeret i turist og ferieområder i Danmark. Kurt E. Nielsen startede sin første ny form butik på naturskønne Rømø i 1986. Hovedkontoret er placeret i Kolding, hvorfra alle butikker serviceres. I dag har vi 31 ny form butikker samt 2 WEB-shops.