GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Give

Lønbogholder

Da vores mangeårige lønbogholder går på pension, søger vi nu hendes afløser. Drømmer du om at arbejde i en moderne formålsdrevet og værdibaseret virksomhed, som er i solid vækst og udvikling, så er her en unik mulighed. Vi er kommunens største turistattraktion, og en af landets største zoo’s. Her sidder du blandt løver og giraffer i en helt speciel virksomhed.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Du bliver en nøgleperson i økonomiafdelingen med ansvar for løn- og personaleadministration af alle timelønnede faste/sæson, og deltagelse i administrationens øvrige opgaver. Du vil håndtere rutineopgaver, og samtidig have mulighed for at bidrage til yderligere digitalisering og forbedringer af arbejdsprocesserne.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af løn for alle vores timelønnede, ca. 35 fastansatte og ca. 250 sæsonmedarbejdere, herunder sikre at alt er iht. gældende overenskomster. Vi arbejder med HORESTA/3F og GLSA/3F overenskomsterne.
  • Administrativ håndtering af tiltrædelse og fratrædelse af alle vores sæsonansatte.
  • Besvare spørgsmål om lønsedler, ferie, sygdom, barsel osv.
  • Håndtere lønrefusioner for både timelønnede og funktionærer.
  • Udarbejdelse af lønrelaterede statistikker og rapporter.
  • Udarbejde og opdatere vores ansættelseskontrakter.
  • Deltage i andre opgaver i administrationen, bla.:
    • Håndtering af vores GDPR-portal.
    • Salgsfakturering.
    • Indberetninger til SKAT.
    • Bogholderimæssige opgaver.
    • Øvrige ad-hoc opgaver.

Du kommer til at arbejde i Dataløn, Lessor Workforce, Uniconta og Office365.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med stor selvstændighed, fleksibilitet og faglige udfordringer.
  • Gode personaleforhold med pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.
  • Masser af personalegoder, der foruden rabatter, i og udenfor parken, også tæller gratis adgang i andre Zoos og betalt studietur med øvrige kolleger hvert andet år. Herudover mange sociale aktiviteter.
  • Et alsidigt job, hvor to dage som regel ikke er ens
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og stærkt sammenhold.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Arbejdstid 30 – 37 timer ugentligt efter aftale.

Den ideelle kandidat:

  • Du trives med ansvar, og sætter en ære i at levere præcise resultater, og overholde deadlines.
  • Har solid erfaring med lønadministration, og er opdateret på gældende regler, personalejura og komplekse overenskomstforhold.
  • Har kendskab til lønsystemer, og er en rutineret bruger af Excel.
  • Er selvstændig, serviceminded og positiv i din tilgang til varierende opgaver, og dine mange kolleger.
  • Er kvalitetsbevidst og struktureret, og bevarer overblikket i travle perioder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomi- & HR-chef Henrik Kusk Jeppesen på mobil 40 15 04 67.

Ansøgningsfrist 16. november 2025. Vi afholder samtaler i uge 50 og 51.

Motiveret ansøgning og CV sendes til hkj@givskudzoo.dk.

Tiltrædelse februar 2026.


Om GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

GIVSKUD ZOO er en selvejende institution, grundlagt 1969 under navnet Løveparken. I dag er GIVSKUD ZOO en af de statsanerkendte zoos i Danmark, og har som hovedformål at formidle, forske og bevare truede dyrearter. Ca. 56 fastansatte arbejder året rundt bag kulisserne med pasning af dyrene, vedligehold, udvikling, formidling, salg, marketing og administration, mens ca. 250 sæsonansatte sikrer de ca. 430.000 årligt besøgende fra ind- og udland den bedst mulige oplevelse i parken.