
Vuggestuepædagog
Er du pædagog med hjerte for de yngste børn, og trives du i naturen – uanset vejr og vind? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om os
Skovbørnehuset Langesø er en lille, privatejet integreret institution beliggende midt i den smukke natur ved Langesø – lige midt i skoven. Vi har adgang til egne skov som vi bruger flittigt til leg, læring og samvær.
Vi vægter ro, nærvær og tid til det enkelte barn i små grupper, hvor relationer og trivsel er i fokus. Hos os er natur og udeliv omdrejningspunktet for hverdagen. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem leg, nysgerrighed og oplevelser i naturen, hvor sanserne og kroppen bliver brugt aktivt.
Vi læner os ind i det nye børnesyn – hvor barnet har ret til sine egne følelser, tanker og meninger – og har ret til sin egne oplevelsesverden. Relationen imellem voksen og barnet er ligeværdigt.
Om stillingen
Vi søger en pædagog på 35 timer pr. uge til vores vuggestue. Du vil blive en del af et lille engageret og hjertevarm team, hvor der er kort vej fra idé til handling og hvor faglighed og trivsel vægtes højt.
Vi søger dig som
- Er udannet pædagog og har erfaring fra vuggestueområdet.
- Er nærværende, omsorgsfuld og reflekteret i sit pædagogiske arbejde.
- Er en holdspiller, der støtter, hjælper og går det ekstra skridt for sine kollegaer, når der er brug for det.
- Har lyst til udeliv.
- Arbejder ud fra det nye børnesyn, hvor relationen er ligeværdigt – voksne og børn er lige meget værd, men det er den voksne der har ansvaret for relationen for rammen og for barnets tryghed.
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Natascha Chrone pædagogiske leder på tlf. 2287 5131.
Ansøg her: kontor@skovboernehuset.dk.
Ansøgningsfrist: fredag d. 21. november 2025.
Samtaler forventes afholdt: 26. november 2025.