
Socialpædagog - med praktisk faglig baggrund på 20 timer, søges til vores §§103/104 tilbud på Green Care Sødinge, tæt på Ringe
Da en af vores kollegaer skal på pension, står vi og mangler en kollega fra 01.01.26.
Har du en stærk socialpædagogisk faglighed og lyst til at bringe dine praktiske evner i spil – uden krav om produktion eller output? Kan du skabe struktur, nærvær og udvikling i et beskæftigelsestilbud, hvor relationen og borgerens trivsel er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger til vores §§103 og 104 tilbud.
Vi arbejder ikke ud fra et produktionskrav, men med et fokus på at vores opgaver bliver løst ud fra:
- Struktur og tryghed i hverdagen
- Deltagelse i meningsfulde aktiviteter, med fokus på borgernes arbejdsidentitet
- Udvikling af personlige og sociale kompetencer
- Fællesskab og trivsel
Du vil derfor være med til at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vores borgere oplever sig både set og hørt og hvor du er den støttende faktor ifht. at det er dig der sikrer, at borgernes ressourcer kommer til udtryk i hverdagen.
Hvem er vi:
Vi er et privat tilbud beliggende ca. 3 km fra Ringe på Fyn. Green Cares koncept bygger på, at borgerne i botilbud og borgerne i beskæftigelse – uanset behov for støtte, kan få et udviklende, meningsfuldt og indholdsrigt liv, også sammen med andre borgere. Vi vægter dyr og naturen højt i vores arbejde, da vi ved det har en gavnlig effekt. Derfor skal du kunne se dig selv ind i det og ønske at bruge naturen i omgangen med borgerne.
Målgruppen:
Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse jf. SEL §103, Aktivitets- og samværstilbud jf. SEL §104, Midlertidigt botilbud jf. SEL §107, Permanent botilbud jf. SEL §108, samt §85 støtte, jf. SEL.
Green Care Sødinge har målgrupper inden for udviklingshæmning og psykiske funktionsnedsættelser/vanskeligheder, herunder anden kognitiv forstyrrelse. Aldersgruppen spænder pt fra 22 år til 70 år.
Vi har ingen plejekrævende borgere og alle borgerne er fysisk velfungerende i forhold til deres alder.
Jobbet:
Beskæftigelsen har åbent fra mandag til fredag og holder lukket i hhv. uge: 7, 29, 30, 42 og mellem jul og nytår.
Stillingen er på 20 timer og vagterne vil være fra kl. 9-14 mandag til torsdag.
Vi forventer at du:
- Har praktiske færdigheder, som du kan bringe i spil i tilbuddet – f.eks. inden for håndværk, have- og markarbejde el.lign.
- Kan planlægge, strukturere og tilpasse beskæftigelsen ud fra den enkelte borgers behov og dagsform.
- Har interesse og erfaring med målgruppen.
- Byder ind med din erfaring og bidrager til, at udvikle vores arbejdsplads, vores samarbejde og arbejdet med borgerne.
- Vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor evne til dialog og samarbejde på tværs vurderes vigtigt.
- Er tydelig i din kommunikation og bevidst om, hvilke signaler du sender.
- Er fleksibel/omstillingsparat, hvis dagens planlagte indhold må ændres.
- Har fokus på ressourcer og muligheder.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med respekt for fælles aftaler, som overholdes i praksis.
- Er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation/dokumentation og delmålsopfølgning, da det er en stor del af din hverdag – herunder også statusudarbejdelse på de borgere som tilknyttes dig.
- Kan varetage pasning af stedets dyr, sammen med borgerne.
Om dig:
- Gerne erfaring med KRAP og gerne uddannelse i dette.
- Du brænder for at arbejde med disse borgere og har mod på arbejdsopgaver med flere borgere ad gangen.
- Du ser en glæde i at bruge de rammer, vi har til rådighed.
- Du er åben, reflekterende og tydelig i kommunikationen med borgerne, pårørende, kolleger m.m.
- Du har kørekort – gerne også et stort trailerkørekort.
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 20 timer om ugen, med mulighed for at tage vagter i bodelen ved sygdom og ferie.
- Mulighed for at forme aktiviteterne med udgangspunkt i borgernes interesser.
- En arbejdsplads i udvikling med dygtige og engagerede medarbejdere med stor fokus på trivsel og den gode indsats.
- Mulighed for, at du kan sætte dit præg på stedets udvikling, sammen med kollegaer og ledelse.
- Supervision.
- En ”højt til loftet”-mentalitet i forhold til ansvar og fleksibilitet. Vi tilstræber åbenhed og gennemsigtighed og humor er en vigtig del af dagligdagen.
- Løn, pension og vilkår aftales individuelt efter kvalifikationer.
Opstart:
- Du skal kunne starte d. 01.01.2026.
- Samtaler afholdes løbende – så skynd dig at send din ansøgning😊
- Hvis du ansættes, skal du kunne fremvise ren straffeattest, samt kørekort.
- Hvis du vil vide mere om Green Care, så besøg vores hjemmeside www.brahetrolleborg-greencare.dk eller kontakt afdelingsleder, Camilla Clemmensen på tlf. 30 51 96 66 for at høre mere om stillingen.
- Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.