
Pædagoger til 3 seje drenge søges
Vil du være med til at skabe tryghed, struktur og udvikling for unge med særlige behov?
Alora søger medarbejdere med pædagogisk baggrund eller relevant erfaring til vores afdeling Smedevej, hvor vi støtter tre unge drenge med autisme og ADHD. De er kognitivt velfungerende, men har brug for tydelige rammer, støtte i følelsesregulering og hjælp til at skabe ro og overblik i hverdagen.
Hos Alora tror vi på at ro, relationer og forudsigelighed skaber trivsel. Vi arbejder med nærvær, tålmodighed og respekt for de unges individuelle grænser og behov.
Om stillingen
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du arbejder 1:1 med den unge. Arbejdet kræver selvstændighed, faglig bevidsthed og evnen til at skabe ro og struktur i samspillet. Samtidig er der kolleger i huset, som man kan sparre med og støtte sig til ved behov.
De unge har brug for støtte til arousalregulering, guidning i sociale situationer og omsorg i relationen. Arbejdet kræver evne til at aflæse signaler, reagere roligt og skabe trygge, strukturerede rammer.
Hos os er det en styrke, hvis du har særlige interesser eller fordyber dig i emner, der kan skabe fælles glæde og kontakt med de unge – uanset om det er spil, Manga, natur, rollespil eller noget helt andet.
Dine opgaver
- Skabe trygge og forudsigelige rammer for den unge.
- Støtte i sociale og følelsesmæssige processer.
- Håndtere udfordrende situationer med ro og faglig refleksion.
- Deltage i møder, faglig sparring og planlægning.
- Dokumentation af pædagogiske indsatser og udvikling.
- Bidrage til et stabilt og omsorgsfuldt miljø med godt humør!
Vi forestiller os, at du
- Er pædagog eller har relevant erfaring fra specialområdet.
- Har forståelse for autisme, ADHD og følelsesregulering.
- Er tålmodig, stabil og god til at skabe tillid.
- Har blik for at bringe dine interesser og styrker i spil i det pædagogiske arbejde.
- Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage til den faglige helhed i huset.
- Kan bevare overblikket og handle roligt i pressede situationer.
Hos Alora får du
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og udvikling.
- Løbende supervision og mulighed for efteruddannelse.
- Et engageret og omsorgsfuldt team, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.
- En ledelse, der prioriterer kvalitet, nærvær og faglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingsomfang: Fuldtid, 37 timer ugentligt.
- Arbejdstid: 14–24-timers vagter, inkl. weekendarbejde.
- Tiltrædelse: Snarest muligt.
- Lokation: Nørre Alslev.
- Kørekort: Gyldigt kørekort er en fordel.
- Løn: Efter Aloras lønpolitik.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Langborg på 30 22 43 52. Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.