
Duty Manager – Ramp Handling
Vil du lede den daglige drift på airside, hvor Safety First altid sætter retningen, og hvor vi lykkes som One Team? Som Duty Manager hos Aarhus Airport får du et ansvar tæt på operationen, hvor din professionelle dømmekraft, passion for god drift og future-minded tilgang til forbedringer gør den konkrete forskel for sikkerhed, kvalitet og punktlighed – for hver eneste afgang.
Din hverdag og dit ansvar
Når du er på vagt, er du den daglige operative leder på rampen og koordinerer indsatsen omkring flyoperationer mellem kolleger, leverandører og cockpit/crew. Med Safety som beslutningsfilter sikrer du, at standarder efterleves – også når tempoet er højt.
- Operativ ledelse ved stand/gate: Prioritere ressourcer, optimere flow og håndtere afvigelser med roligt overblik.
- Loadmaster, departure check og dispatch: Eksekvere efter gældende procedurer og kvalitetssikre data før afgang.
- Vintertjeneste, baneinspektion og vildtbekæmpelse: Planlægge, igangsætte og dokumentere indsatser, så vi holder driften sikker året rundt.
- Brand & Redning (operativ ledelse): Lede indsatser og samarbejde tæt med beredskabet.
- Træning og kompetenceudvikling: Planlægge, gennemføre og dokumentere træning i ramp- og beredskabsopgaver, så vi bliver lidt bedre hver dag.
- Hændelsesrapportering og forbedring: Følge op med læring, forebyggelse og små justeringer, der styrker vores kultur og resultater.
Hvem er du?
Du trives i en næsten døgnbemandet drift og i samarbejde med Ramp Manager, som er din nærmeste leder, går du og dine sidestillede Duty Manager Ramp kollegaer forrest, når retning skal sættes og beslutninger træffes.
- Lederuddannelse og/eller dokumenteret operativ ledererfaring (lufthavn/ground handling/beredskab el.lign.).
- Uddannelse/erfaring inden for Brand & Redning (fx Holdleder og/eller Indsatsleder-Fly).
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.
- Trives i pressede situationer og er stærk til klar, respektfuld kommunikation
- Kan sikkerhedsgodkendes af politiet.
- Fordel med kørekort C og jagttegn.
Hvorfor Aarhus Airport?
Hos os bliver du del af et ambitiøst fagmiljø i udvikling.
- Grundig onboarding og certificering i systemer og arbejdsgange.
- Et kollegialt, hjælpsomt miljø, hvor vi bærer hinanden gennem vagten.
- Plads til engagement og initiativ – vi brænder for god drift, kvalitet og gæsteoplevelse.
- Fokus på sikkerhed og standarder i alle beslutninger.
- Kontinuerlig forbedring af processer, udstyr og kompetencer – vi bygger i dag det, vi skal bruge i morgen.
- Løn efter kvalifikationer og vilkår efter gældende aftaler.
Praktisk
- Arbejdssted: Aarhus Airport, Kolind
- Ansættelse: Fuldtid, skiftende arbejdstider (dag/aften/nat/helligdage)
- Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgning
Upload ansøgning og CV via linket på siden snarest muligt og senest den 15. november. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om rollen, er du velkommen til at kontakte COO Lars Boesen på 87 75 70 03.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Privatlivspolitik - Aarhus Airport
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.