
Ejendomsfunktionær til Nordhusene Midtjylland
Vil du være en del af en anderledes, personlig virksomhed inden for sin branche og være med til at skabe det bedste fundament for vores kunder?
Arbejdssted vil være varierende, da ejendommene er spredt i det midtjyske, men det vil fortrinsvis være i Silkeborgområdet og syd for Randers. Du må derfor meget gerne have bopæl i området, da du kører ud hver dag fra egen bopæl.
Stillingen
Som ejendomsfunktionær er din vigtigste opgave at skabe fundamentet for et godt liv for vores lejere samt få det bedste ud af Nordhusenes ejendomme.
Du får en gulpladebil stillet til rådighed.
Kvalifikationer
Du brænder for at arbejde med ejendomme. Du er Nordhusenes ansigt udadtil og er imødekommende, smilende og venlig. Selvstændighed og ansvarlighed er ligeledes vigtigt, da du skal være selvkørende.
Vi er på nuværende tidspunkt 50 medarbejdere i Nordhusene fordelt på vores to afdelinger, en i Jylland og en på Sjælland. Vi har en samlet portefølje på 3.500 lejemål.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udføre mindre reparationer og vedligeholdelse i lejemålene. Sørge for, at lejemålene altid fremstår i god stand
- Rekvirere håndværkere til større reparationer
- Syn af lejemål ved ind- og udflytning. Sikre, at alle forhold er i orden, og at eventuelle mangler bliver udbedret hurtigt og effektivt. Vi anvender I-syn
- Bestilling og koordinering af eksterne håndværkere til istandsættelse ved lejerskifte
- Tilsyn og opsyn med bygninger, grunde og friarealer
- Beboerservice og dialog med beboere
- Drift af grønne områder og vinterberedskab er udliciteret, der ligger en opgave i opfølgning på at dette udføres optimalt
Er det dig, vi leder efter?
Du trives med teamsamarbejde og har let til smil og god energi. Du er dedikeret og ærekær omkring det ansvar, du får tildelt. Du har øje for optimering af driften på vores ejendomme og spiller meget gerne dine kollegaer gode.
Du må meget gerne have:
- Håndværksmæssig baggrund eller snilde for det
- Erfaring med reparationer og vedligeholdelse i ejendomme
- Erfaring med syn af lejemål og håndtering af beboerhenvendelser
- Serviceorienteret og udadvendt
- Erfaring med computer, da syn m.m. foretages digitalt
- Ønske om at indgå i teamsamarbejde med dine øvrige kollegaer, men du trives også med selvstændigt arbejde
Om os
Vi lægger stor vægt på en uhøjtidelig og let samarbejdsform kombineret med en høj grad af professionalisme i vores arbejde. Beslutningsprocesserne er korte og fleksible, og sparring med kollegaerne er en stor del af hverdagen. Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok, og hvor trivsel og et godt fællesskab vægtes højt.
Hvad kan vi tilbyde
Der vil være rig mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer, som vi afholder løbende. Du vil indgå i et veluddannet og ambitiøst team af medarbejdere, hvor du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, efteruddannelse m.m. Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Du kan læse mere om Nordhusene på: nordhusene.dk
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen og om os, er du velkommen til at kontakte Ejendomsinspektør Per Blæsbjerg på tlf. 5458 8108 eller via mail: pb@nordhusene.dk.
Vi skal have din ansøgning senest mandag den. 17. november 2025 og indkalder løbende til samtaler.
Stillingen er fuldtid, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.