
Bliv servicetekniker/kølemontør hos Vibocold på Sjælland
Hos os bliver du en del af et stærkt service-team
Vil du bruge dine kompetencer i et job med frihed, ansvar og godt sammenhold? Hos Vibocold leder vi efter en servicetekniker på Sjælland, der har lyst til en hverdag fyldt med variation og selvstændighed, og som sætter pris på at gøre tingene ordentligt.
Som servicetekniker er din primære opgave at servicere og reparere kommercielle køle- og frysemøbler samt køleskabe og frysere med indbygget kompressor. Har du ikke den nødvendige erfaring, så lærer vi dig godt op til jobbet.
Det gode ved jobbet:
- Du bestemmer selv over din arbejdstid og har stor frihed til at planlægge din dag.
- Du får din egen montørbil og godt udstyr til opgaverne.
- Nyd din kaffe på farten med den arbejdsgiverbetalte årskop.
- Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der mødes regelmæssigt til montørmøder og sparring.
- Adgang til både intern og ekstern efteruddannelse.
- Sundhedsordning
- Aktiv personaleforening
Om dig:
- Du kan være faguddannet elektriker, køletekniker eller blot have erfaring med reparation af kølemøbler. Det vigtigste er, at du har teknisk snilde og lyst til at lære.
- Som person er du ansvars- og kvalitetsbevidst.
- Du har en positiv tilgang til opgaverne og trives med faglige udfordringer.
- Du håndterer kunderne venligt og hjælpsomt og forstår, hvad der kræves for at opnå succes i jobbet.
Kan jeg blive servicemontør?
Ja! Der kan være mange veje til at blive en del af vores serviceteam! Så, hvis du har hænderne rigtigt skruet på og lyst til en hverdag med frihed, sørger vi for, at du bliver godt oplært. Har du allerede erfaring som køletekniker, servicetekniker eller elektriker, er det naturligvis en fordel.
Du bliver en del af serviceafdelingen i en af landets største kølevirksomheder, hvor høj faglighed, personaleordning og løbende efteruddannelse er en naturlig del af hverdagen.
Bopæl: Sjælland
Ansættelse: Snarest muligt
Løn: God løn og efter Industriens Overenskomst
Er du stadig i tvivl om, hvorvidt det kunne være noget for dig at blive servicetekniker/kølemontør? Så er du velkommen til at kontakte
Servicechef Thomas Faber Krejsager, T. +45 51 57 70 10, mail: tfk@vibocold.dk eller
Souschef Mark Kjærgaard, T.+45 51 57 70 13, mail: mkj@vibocold.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og ikke mindst at byde dig varmt velkommen på vores cool serviceteam.
Om Vibocold
Vibocold er en af Danmarks førende virksomheder inden for professionelle køle- og fryseløsninger. Vi er kendt for høj faglighed, stærk service og et godt kollegialt fællesskab. I mere end 40 år har vi leveret produkter og service, der skaber værdi for vores kunder, og altid med fokus på kvalitet, pålidelighed samt god rådgivning. Vores medarbejdere er kernen i vores succes, og vi lægger vægt på faglighed, fællesskab og en uformel tone i hverdagen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.