e-stimate ApS
Hørning

Er du forretningsorienteret konsulent med flair for formidling? Så er du måske vores næste kollega

Ønsker du at blive en del af Danmarks mest innovative testvirksomhed, og har du erfaring med formidling og udvikling af mennesker – så læs endelig videre. Vi søger en erfaren konsulent, der er en god formidler - og som kan lide at have kundekontakt.

Din kerneopgave bliver at hjælpe vores kunder til optimalt udbytte af vores testkoncepter. Desuden konsulentopgaver indenfor support til rekruttering, workshops og lederudvikling.

Jobbet

  • Undervise på certificering i vores testkoncepter, på specialistkurser mv.
  • Gennemføre workshops og konsulentopgaver i relation til koncepterne
  • Rådgive og vejlede vores kunder om brugen af vores testværktøjer
  • Markedsopbygning og indsalg af nye koncepter.

Faglige kompetencer

  • Du er en dygtig formidler - med erfaring fra undervisning eller konsulentarbejde
  • Du kan formulere dig flydende på både dansk og engelsk - i tale og på skrift
  • Du har en solid uddannelse med dig – og der er mange relevante
  • Du er vant til at have kundekontakt – og kan lide at have det.

Erfaring

  • Du skal have konsulenterfaring - fra fx rekruttering eller udviklingsprocesser
  • Det er en fordel, at du har kendskab til personlighedstest - men ikke et krav
  • Du har erfaring i at arbejde med Talent & Development
  • Du har kommerciel erfaring – er forretningsorienteret.

Personlige kompetencer

  • Du er initiativrig og en selvstarter i forhold til opgaver
  • Du er præstationsorienteret og vedholdende i din indsats
  • Du kan arbejde med mange forskellige typer opgaver - samtidig
  • Du er udadvendt, har gennemslagskraft og bidrager aktivt til teamet.

Rammerne

e-stimate udvikler erhvervspsykologiske testværktøjer til rekruttering og udvikling. e-stimate er tre år i træk blevet kåret som Danmarks bedste testudbyder.

Vi er kendt for høj kundeservice, fleksibilitet og nytænkning.

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi brænder for det vi laver. Vi har tætte og gode relationer – såvel internt som med vores samarbejdspartnere. I e-stimate tager vi ansvar – og alle bidrager til at løfte alle daglige opgaver.

Kommandovejen er kort - og der er ikke langt fra ide til handling.

Du har nok ikke alt det, vi leder efter – men du har det der skal til, for at lære det.

Du har måske ikke 10 års erfaring, det gør ikke noget – vi er gode til at udvikle talenter.

Praktisk

  • Fast stilling – 32 til 37 timer (aftales)
  • Vi har kontor i Hørning – 5 minutter fra motorvejen
  • En del af jobbet er ude ved kunder – så du skal have kørekort og adgang til bil.

Processen

  • Vi holder samtaler løbende
  • Ansøgning sendes via ansøgningslinket i annoncen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Sandra Ea Friis, Managing partner e-stimate på mail Sand@e-stimate.com eller telefon: 21 86 85 87.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.