DEKO p/s
Taastrup

Lagermedarbejder til international virksomhed

Velkommen til DEKO

Som vores nye medarbejder kommer du til at arbejde på vores lager, som består af en lagerchef, to teamledere og ca. tyve lagermedarbejdere, hvor du udfører plukning og pakning af vores forsendelser til ind- såvel som udlandet.

Samtidig bliver du en del af en succesfuld virksomhed, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater. Og gennem dit tætte samarbejde og sparring med dine kolleger kommer du til at udvikle dig hver dag.

Du tager ansvar for opgaverne

Opgaverne på vores lager omfatter:

  • Varemodtagelse
  • Ordreekspedition – plukning og pakning
  • Vareopfyldning
  • Truckkørsel
  • Status/optælling
  • Oprydning og rengøring

Der er flere arbejdsstationer, som du kan indgå i.

Din baggrund

Vi forventer, at du er uddannet og/eller har erfaring inden for lagerarbejde. Har du lager- og logistikuddannelsen, er det et ekstra plus.

Du lægger vægt på detaljerne, kan overholde deadlines og forstår brugen af IT/scanner. Du er i besiddelse af lille kørekort samt truckkort. Du taler og skriver flydende dansk.

Som person er du god til at arbejde både selvstændigt og teamorienteret, du motiveres af at levere en høj kvalitet til kunderne, du er stabil og engageret i dine opgaver og er i besiddelse af en positiv indstilling.

Oplæring, samarbejde og vidensdeling

Når du starter, giver vi dig en grundig oplæring, så du får en dyb indsigt i vores produkter, vores virksomhed og lærer vores processer at kende. Du bliver nemlig en del af en virksomhed, hvor vi er meget ambitiøse om vores faglige udvikling. Ud over den daglige sparring har vi et godt socialt sammenhold. Og så har vi en personaleforening, som arrangerer forskellige aktiviteter i løbet af året.

Vi tilbyder

Vi er en spændende virksomhed med en travl hverdag i et sundt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor resultaterne tæller, men hvor der også er plads til at have det sjovt.

Din arbejdstid vil være fra kl. 08.00 til 16.00.

Interesseret?

Så send din ansøgning via ”Søg jobbet online” nedenfor hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores lagerchef Lars Clemmensen på 20 29 47 76

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om DEKO

DEKO er én af Danmarks største indretningsentreprenører med speciale i erhvervs- og institutionsbyggeri. Vi tilbyder entrepriser som indvendigt tømrer-snedker-arbejde, hoved- og totalentrepriser samt levering og montering af vores produkter, som omfatter gipssystemvægge, glasvægge, mobilvægge og døre.

Internationalt er DEKO også et højt profileret og anerkendt brand. Igennem forhandlere eksporterer vi til mere end 50 lande i Europa, Afrika og Asien. Vi har egen produktion og produktudvikling og har eksisteret i over 50 år.

I dag er vi ca. 250 medarbejdere.

Læs mere om os på www.deko.com