
Medarbejder til kontor og ekspedition
”First point of contact”
Til erstatning for en mangeårig medarbejder, der har søgt nye udfordringer, søger vi en kontor- og ekspeditionsmedarbejder.
Ekspeditionen er vores ansigt udadtil både på telefoniske henvendelser, mails og fysiske besøgende (chauffører, kunder, medarbejdere m.m). Din succes i denne stilling vil afhænge af, om du på en gang kan være den udadvendte, imødekommende servicemedarbejder og samtidigt den strukturerede, effektive og selvdrevne logistik- og ekspeditionsmedarbejder.
Knudepunktet mellem produktion og administration
I ekspeditionen er du medansvarlig for at binde produktionen og den generelle administration sammen.
Du refererer til produktionslederen med ansvar for lager, logistik og ekspedition og kommer til at indgå i et team med en kollega i samme afdeling.
Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for reducerede timer i perioder. Da ekspeditionen skal være bemandet hver dag fra 8-15, vil din primære arbejdstid ligge indenfor dette tidsrum. Hjemmearbejde er ikke muligt men en vis fleksibilitet mht. mødetider kan aftales.
En arbejdsdag med mange alsidige opgaver
- Frontfigur på teglværkets administrations- og logistikkontor.
- Klargøring af følgesedler, ordrepapirer, forsendelser og modtagelse af forskellige varer.
- Kontaktled mellem teglværket og andre afdelinger i Randers Tegl koncernen
- ”First point of contact” på telefon, mail og fysiske besøg.
- Sikring af pålidelig og rettidig information til vores lagerteam
- Deltage i pakning af mindre forsendelser som fx prøvekasser
- Holde orden og varetage løbende oprydning i ekspeditionsområdet.
- Bestille mad, booke lokaler og andre serviceopgaver ved besøg og møder.
- Sikre videreformidling af modtagende pakker og varer, der ankommer på kontoret.
- Foretage lageroptællinger på vores færdigvarelager i samarbejde med kollegaer på lager samt deltage i årlig status.
I stillingen indgår også andre ad hoc-opgaver på tværs af administration og produktion.
Hvad kommer du med?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du er formentlig kontoruddannet. En kortere videregående uddannelse indenfor administration, service eller økonomi vil være et godt udgangspunkt. Det kunne være fra professionshøjskolerne eller tilsvarende med speciale i logistik, transportøkonomi, kontor, service etc.
Det vigtigste er, at du har den rigtige personlighed og kan passe ind i vores team.
Kvalifikationer
- Du arbejder struktureret og sætter en ære i at have styr på detaljerne.
- Du er en ”afslutter”, som sætter en ære i at få lukket dine opgaver ordentligt.
- Du har en god kvalitets- og ordenssans. Det er dig, der fanger fejlene i de daglige indtastninger.
- Du yder god service med et smil – både over for kolleger, kunder, leverandører og chauffører.
- Du er aktiv, dynamisk og har gåpåmod - og kommer med gode idéer, når noget kan gøres bedre.
- Du er ikke bange for at sætte dig ind i nye emner, systemer og processer.
- Du har gode IT-kompetencer og er habil bruger af Office-pakken.
- Du har lidt eller nogen erfaring med brugen af ERP-systemer (Her bruger vi Microsoft Dynamics 365).
- Du kan bevare overblikket og det gode humør, når der er travlt.
- Du er mødestabil og pligtopfyldende.
- Du behersker engelsk på samtaleniveau.
Som person trives du i et hektisk og foranderligt miljø. Du skal være forandringsparat og åben over for de mange spændende og alsidige opgaver som bliver en vigtig del af din arbejdsdag. Som person er du venlig, ukompliceret, imødekommende, systematisk, fleksibel og serviceminded. Du skal sætte pris på samarbejde og at indgå i et team.
Vi foretrækker medarbejdere til denne stilling, som bor indenfor rimelig køreafstand dvs. 20-30 minutter fra arbejdspladsen.
En dansk, familieejet virksomhed med et stærkt værdigrundlag!
Hammershøj Teglværk og Carlsberg Bjælker ligger ved Hammershøj mellem Viborg og Randers. De to fabrikker indgår i Randers Tegl koncernen, der med hovedsæde i Aalborg er en af Nordeuropas førende teglproducenter. Vi brænder for det gode håndværk, og vores moderne produkter er resultatet af mange generationers erfaringer med tegl.
Vi vil være en ansvarlig producent. Derfor udvikles vores teglværker løbende med nye avancerede anlæg for at tilsikre en grøn og bæredygtig produktion med gode arbejdsforhold.
Vi er en velkonsolideret, familieejet virksomhed gennem 4 generationer, hvor ejerne indgår i direktionen. Det indebærer, at beslutningsvejen fra ide til handling kan være meget kort og hurtig. Som en del af vores organisation vil du opleve et stærkt værdisæt. Vi sætter ordentlighed, ansvarlighed, kvalitet og stabilitet i højsædet. Vi behandler hinanden med respekt, og vi arbejder konstant på at spille hinanden gode og optimere indsatsen til gavn for hele teamet.
Vi har 6 produktionsenheder heraf fem i Danmark og en i Tyskland. Der er godt 300 ansatte i Randers Tegl-Gruppen og en omsætning på ca. 650 mio. kr.
Du kan læse mere her: www.randerstegl.dk
Vi skal have dig på holdet hurtigst muligt!
Skynd dig at sende dit CV og en kortfattet ansøgning via knappen ”Ansøg” nedenfor. Vi skal bruge dit opdaterede CV samt en motiveret ansøgning. Eksamensbeviser, udtalelser og referencer i øvrigt venter vi med.
Deadline for ansøgninger er mandag den 10. november 2025, men vi vil løbende gennemgå ansøgninger. Vi planlægger at besætte stillingen inden udgangen af november med tiltrædelse senest 1. januar 2026.
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, Walther Rahbek på tlf. 5036 4042.
You need to be fluent in Danish because most communication internally in the factory and office is in Danish. Applications and CV’s in English will not be considered
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.