ONE A A/S
Sønder Stenderup

COO med en CEO i maven

ONE A har på få år markeret sig som et af verdens mest eksklusive brands inden for arkitektonisk lys og design. For at støtte vores høje ambitionsniveau og den stigende efterspørgsel søger vi nu en stærk profil i vores direktion hvor æstetik, kvalitet og disciplin er alt afgørende.

Vi samarbejder med verdens førende arkitekter, indgår samarbejder med ikoniske designere, og leverer løsninger til projekter for nogle af verdens mest anerkendte luksusbrands.

Vores succes er ikke drevet af vækst for enhver pris – men af dedikation til det perfekte. Hvert produkt, hver detalje, hver beslutning skal udtrykke den samme kompromisløse standard, som definerer ONE A.

Nu søger vi en COO med en CEO i maven – du forstår at balancere præcision med vision og med din resultatorienteret tilgang, skal du være med til at videreudvikle ONE A’s struktur, kvalitet og internationale tilstedeværelse. I takt med vores vækst, har vi brug for dine kræfter og evner til at frigive mere tid til vores CEO Jan Bjarnhoffs passion for det kreative. Du får din daglige gang i Sdr. Stenderup, hvor 20 passionerede kolleger står klar til at byde dig velkommen i et miljø præget af ambition og fællesskab.

Rollen

Som COO bliver du nøglepersonen i at sikre, at vores organisation, processer og produktion afspejler det niveau vores brand repræsenterer.

  • Finjustere og udvikle vores operationelle struktur med fokus på kvalitet og eksklusivitet
  • Lede og inspirere et dedikeret team på tværs af funktioner
  • Drive optimering, digitalisering og operationel effektivitet
  • Sikre at alle led i værdikæden understøtter ONE A’s design-DNA
  • Få indflydelse på vores afsætning, i tæt samarbejde med vores egne forretnings udviklere samt globale forhandlere
  • Bidrage strategisk til virksomhedens næste kapitel – og på sigt kunne indtage CEO-rollen.

Om dig

  • Du kan tænke stort men samtidige fordybe dig i detaljen
  • Du har erfaring fra miljøer, hvor kvalitet og brandintegritet vejer tungere end volumen
  • Du trives i et krydsfelt af design, teknologi og håndværk – og du forstår at skabe struktur omkring det ekstraordinære
  • Du skaber fremgang med en klar vision – og du udviser disciplin i alt, du berører.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en international virksomhed der sætter standarden for hvordan lys, design og teknologi smelter sammen
  • Et eksklusivt og ambitiøst miljø hvor kvalitet, æstetik og innovation er grundlæggende værdier
  • Muligheden for at stå i spidsen for at skabe retningen for den næste æra for ONE A
  • Et samarbejde med nogle af branchens mest dedikerede designere, ingeniører og håndværkere.

Er du den, der forstår, at sande mesterværker skabes gennem disciplin, ikke volumen? Send din ansøgning til jan@onea.dk – eller kontakt os fortroligt for en dialog.

Alle henvendelser bliver håndteret med fuld diskretion.