ZiboCare A/S
Horsens

Team Lead

Kan du gå forrest, samtidigt med at du motiverer og inddrager dit team? – og har du kompetencer inden for planlægning og koordinering på fx vaskeri, lager eller tilsvarende? – Så er du måske ZiboCares nye Team Lead i den daglige drift af vores vaskeri- og serviceafdeling, der leverer ydelser til kunder i sundhedssektoren.

Vi leder efter en ny kollega, der har lyst til at indtage en central funktion på vores vaskeri, hvor vi gennem udlejnings- og serviceaftaler vasker og vedligeholder tryksårsforebyggende madrasser samt tyngdeprodukter for sygehuse og kommunale institutioner i store dele af landet.

Derfor søger vi dig, der sætter fleksibilitet og samarbejde i højsædet og som brænder for at tage initiativ og lederskab, således at dagens opgaver løses på mest optimale måde i samspil med dine nærmeste kollegaer.

Din rolle

Som Team Lead på vores Vaskeri i ZiboCare, får du en central rolle i afdelingen og får indflydelse på den daglige drift af vores service- og vaskeriydelser.

Du vil komme til at indgå som en integreret del af teamet med varetagelse af de daglige arbejdsopgaver, der er fælles for alle kollegaer i afdelingen – men du vil også få ansvaret for, at arbejdet tilrettelægges og udføres, så det mest optimale workflow opretholdes på daglig basis.

Du bliver en del af et dedikeret team af medarbejdere med en uformel omgangstone og et godt socialt fællesskab, hvor fleksibilitet og samarbejde er nøgleord – og du vil få ansvaret for driftskoordineringen af de serviceydelser, der er helt essentielle i opretholdelsen af vores kundetilfredshed og markedsrelevans.

Dine opgaver

Du er en hands-on teamleder, der trives med at gå forrest, men sætter også en ære i selv at deltage i udførelsen af teamets opgaver og bidrager på lige fod med dine kolleger i teamet.

Opgaver, relateret til udlejning/service af tryksårsforebyggende madrasser/pumper og tyngdeprodukter:

  • Udpakning, rengøring og vask
  • Samling, kvalitetssikring og pakning/klargøring
  • Sikre at vores procedurer indenfor bl.a. hygiejne, kvalitet, produktsikkerhed, arbejdsmiljø, mv. følges

Team Lead-funktion:

  • Arbejdstilrettelæggelse i samarbejde med teamet
  • Ansvar for at sikre de mest optimale rammer for teamets motivation, daglige kommunikation og trivsel
  • Optimering af workflow, processer mv. i tæt samarbejde med teamet og Service Manager
  • Koordinering af den daglige drift, herunder opgavedisponering, sikring af procedureoverholdelse, korrekt brug af sikkerhedsudstyr, mv.

Vi søger dig, der

  • har erfaring fra en lignende rolle
  • forstår værdien af fleksibilitet og samarbejde
  • har gode planlægnings- og koordineringsevner
  • har en selvstændig og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver
  • har grundlæggende kendskab til IT og kan bruge en PC
  • har gode danskkundskaber i både skrift og tale – samt gerne engelsk
  • er god til at samarbejde på tværs af kulturelle, faglige og menneskelige forskelle
  • trives med at navigere i et dynamisk arbejdsmiljø
  • kan træffe beslutninger og finde den bedste løsning, når forskellige interesser er i spil
  • har en positiv og motiverende indstilling, der smitter af på andre

Vi tilbyder

  • en central rolle i et team og en afdeling, hvor din indsats gør en forskel
  • et arbejdsmiljø med dedikerede kollegaer, højt engagement og plads til både personlig og faglig udvikling
  • at blive en del af en forretning med store vækstambitioner, hvor du kan være med til at skabe værdi for teamet, for virksomheden og for samfundet

VI HJÆLPER FLEST MULIGT – SÅ ENKELT SOM MULIGT og kan du nikke genkendende til at...

...du tager hjertet med på arbejde og møder mennesker med nærvær, glæde og passion.

...du mener at mennesker fungerer bedre sammen og skaber de bedste løsninger gennem dialog – så er ZiboCare måske den rette arbejdsplads for dig.

Praktisk

Du vil få daglig reference til vores Service Manager, som varetager afdelingens overordnede ledelse samt personaleansvaret for afdelingens medarbejdere.

Kørekørt (kategori B) er et krav, da stillingen omfatter distribution af servicerede produkter.

Arbejdet tilrettelægges på hverdage i tidsrummet 6:30-18:00 efter vagtplan.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Manager, Louise Laursen, på telefon (+45) 27 20 08 15.

Ansøg nu!

Vi indkalder til samtaler løbende og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet, så send et motiveret CV hurtigst muligt og senest den 2. november 2025 via "Ansøg"-knappen, som du finder her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om ZiboCare på vores hjemmeside www.zibocare.dk.


Lidt mere om os
ZiboCare A/S er en del af svenske Asker Healthcare Group. Asker opbygger og opkøber førende virksomheder inden for medicinsk udstyr og services i Europa. Som en del af Asker Healthcare Group er det vores vision at bidrage til at være den førende sundhedskoncern i Europa inden for medicinsk udstyr.

Gruppen er til stede i 14 lande og består p.t. af mere end 50 virksomheder, der støtter sundhedsudbydere og patienter med at forbedre patientresultater, reducere de samlede omkostninger til behandling og sikre en bæredygtig værdikæde.

Asker Healthcare Group har hovedkontor i Stockholm i Sverige og har en årlig omsætning på SEK 15 milliarder.

I Danmark ejer Asker Healthcare Group virksomhederne OneMed A/S, ZiboCare A/S, Mobilex A/S samt Wolturnus A/S.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.