
Administrativ driftskoordinator
Hos Clever holder vi Danmark kørende på el – og vores ladenetværk vokser med lynets hast. Nu leder vi efter to driftskoordinatorer, der vil være med til at sikre, at alt spiller bag kulissen, når tusindvis af elbilister sætter stikket i.
Hvad kan du forvente af dit nye job?
Ingen dage er ens, men du starter typisk dagen med at få et overblik over vores ladenetværk og de fejlmeldinger, der er tikket ind i løbet af natten. Du prioriterer hvilke fejl der skal håndteres først, og sender teknikere afsted, så kunderne hurtigt kan lade igen.
I løbet af dagen er du i tæt kontakt med både vores installationspartnere, hardwareleverandører og kolleger i kundeservice, som du hjælper med teknisk support, når de støder på udfordringer. Du opdaterer og registrerer fejl i vores systemer, følger op på igangværende sager og sikrer, at al information er korrekt dokumenteret.
Din arbejdsdag bliver fyldt med
- Håndtering af nedbrud og fejl på vores offentlige ladenetværk
- Administrativ registrering i forskellige systemer
- Teknisk support til vores kundevendte teams (2nd line)
- Registrering og opfølgning på nedbrudssager
- Løbende kontakt med hardwareleverandører om tekniske fejl
Vi tror, du vil trives i rollen, hvis du...
- Er naturligt imødekommende og trives i dialogen med både teknikere, leverandører og kolleger
- Har en god IT-forståelse og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- Nyder at få tingene til at glide – både når det handler om rutineopgaver og akutte situationer
- Ser sammenhænge og mønstre når en fejl opstår flere gange – og tager ejerskab for at finde løsningen
Din baggrund
Du har formentlig arbejdet med administrative opgaver i nogle år, men du kan komme flere steder fra. Måske arbejder du allerede med drift, planlægning eller teknisk support. Det vigtigste for os er, at du trives med at koordinere, tage ansvar og holde styr på detaljerne, mens du har øje for helheden.
Vi forventer ikke, at du kender de tekniske detaljer i en ladestander – det skal vi nok lære dig. Til gengæld er du nysgerrig på teknik og har en god forståelse for processer.
Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok
- Du tager naturligt ansvar – både for dine egne opgaver og for fællesskabet
- Du ser samarbejde som en styrke og en forudsætning for at lykkes
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi lukker opslaget, når vi har fundet det rette match. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på clever.dk/velkommen eller følge med på @liveticlever. Vi glæder os til at høre fra dig!