
Pædagog med hang til sjov og nærvær søges til idrætsinstitutions vuggestueafdelingen
Hos os får du mulighed for at være en del af et hus, hvor pædagogik, fællesskab og trivsel går hånd i hånd med glæden ved bevægelse. Vi arbejder med hele barnet gennem leg, kreativitet, nærvær og idræt – vi søger en pædagog, der har lyst til at bidrage til en hver dag fyldt med både ro, udvikling og energi.
I Græshoppen er vi ambitiøse omkring vores faglighed og vilje, til at blive de bedste udgaver af os selv i samspillet med børn, forældre og kolleger. Vores fokus er på børnene, og vi føler stor ansvarlighed for vores kerneopgave ”At udvikle ressourcestærke børn”. Vi er nysgerrige og vil gerne udvikle os.
Vores værdier:
- Vi udvikler børnene til at blive livsduelige individer i det forpligtigende fællesskab.
- Vi er i børnehøjde.
- Ligeværdigt og gennemsigtigt forældresamarbejde.
- Vi skaber børnefællesskaber, der skaber differentieret deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Organisatorisk samarbejde
- Og det sunde arbejdsmiljø
Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at vi ser barnet som aktiv medspiller der ud fra egne forudsætninger, kan vælge til og fra i de rammer vi skaber. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem idræt, leg og bevægelse i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter i mindre grupper.
Hvis du synes, det lyder attraktivt, så kom og besøg os, få en rundvisning og en fornemmelse af os og huset.
Græshoppen er en selvejet integreret institution, og vi bor i Virum tæt på Sorgenfri S-station. Boldbaner lægger en stenkast fra os. En kort tur og madpakkerne kan spises på Frilandsmuseet, og ellers er nærområdet fuldt af sjove og spændende udflugtssteder.
Lidt om dig:
- Du har varme, smil og overskud til alle de mennesker du møder her.
- Du har et inkluderende menneskesyn og møder børn og voksne med nysgerrighed.
- Du har fokus på, hvad børnene fortæller, følger dem og er fleksibel i mødet med dem.
- Du er altid nysgerrig for at spotte det fælles tredje i børnegruppen og i relationen til dem.
- Du deler opfattelsen af værdien i læring gennem leg, bevægelse, gentagelser og genkendelighed.
- Du elsker at følge op på børnenes spørgsmål og gå i dybden.
Hos os:
- Er vi et hus med 82 børn og 15 ansatte
- Tilbyder vi et arbejdsmiljø med plads til faglighed, samarbejde og frihed under ansvar, hvor vi har tillid til, at du bidrager aktivt til fællesskabet.
- Har vi en mødekultur, hvor der er plads til refleksion og nysgerrighed.
- Har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag.
- Har vi en flad, men tydelig ledelsesprofil, med et højt niveau af inddragelse i beslutninger og dilemmaer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-35 timer om ugen og med start den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du gerne vil høre lidt mere om stillingen eller om Græshoppen er du meget velkommen til at kontakte leder Forough Moabed på 21810194 for en snak og en rundvisning, før du søger.
Søg stillingen via nedenstående link senest d. 13. november 2025
Vi afholder samtaler i uge 46 og 47.
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte dit uddannelsesbevis og CV.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.