I/S Norfors
Hørsholm og mulighed for hjemmearbejde

Forretningskonsulent

Forretningskonsulent indenfor affalds- og energiområdet, der motiveres af samarbejde og resultater.

Vil du være med til at udvikle en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Vi søger en forretningskonsulent, der kan drive udviklingsopgaver og være sparringspartner og konsulent til organisationen. Der er tale om en intern konsulentstilling uden ledelsesansvar.

Du bliver en del af ledelsessekretariatet hvor vi driver direktionsbetjening, juridisk rådgivning, kommunikation, strategi og særlige forretningsprojekter.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Bistå forretningsområderne med at drive udviklingsprocesser og foretage løbende prioriteringer.
  • Optimering af processer med blik for fremtidens krav til forsyningssektoren.
  • Udarbejde sagsfremstillinger og materialer til ledelse og bestyrelse på strategiske projekter.
  • Udarbejde konkrete dokumenter, politikker og procesbeskrivelser.
  • Indgå som konsulent til kundeservice i kommunikationsopgaver
  • Du vil desuden, i samarbejde med det de øvrige i ledelsessekretariatet bidrage til aktindsigtsager og andre løbende juridiske sager.

Stillingen er en god mulighed for at udvikle sig. Vi vil i denne stilling vægte dine samarbejdsevner, evne til at drive en udvikling sammen med andre og lyst til at lære højere end lang faglige erfaring. Der er tale om en ny stilling i organisationen, som kan designes og tilpasses afhængig af din erfaring.

Vi forestiller os at

  • Du har en uddannelse på bachelor eller kandidatniveau.
  • Du har erfaring i at drive opgaver fremad og har arbejdet som konsulent, forretningsudvikler eller lignende og du bidrager med lige dele proces, organisatorisk forståelse og resultatskabelse.
  • Du kommer med minimum 3 års erhvervserfaring og har erfaring fra at arbejde i eller sammen med den offentlige sektor, gerne kommune eller region. Du har kendskab til processer i offentlig ejede virksomheder.
  • Du forstår interessenthåndtering og ved, hvordan du skaber overblik og orienterer dig i såvel intern som ekstern organisatorisk kontekst inden du handler.
  • Du ved hvad det vil sige at have et kommercielt perspektiv på din opgaveløsning.
  • Kender du til markedsvilkårene i affalds- og fjernvarmesektoren er det en fordel men ikke et krav.
  • Du er god til at holde overblik og trives med en stor kontaktflade. Du opfattes af kolleger som imødekommende og relations skabende.
  • Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor politiske agendaer og udefrakommende faktorer spiller en væsentlig og løbende rolle i din arbejdsdag.

Vi tilbyder

Hos Norfors tilbyder vi et meningsfuldt job, hvor du er med til at drive en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne.

Du får i stillingen:

  • En forretningskonsulentrolle med stor kontaktflade, som du selv kan være med til at forme.
  • Mulighed for at gøre en forskel på konkrete projekter der bidrager til den grønne omstilling på energiområdet.
  • En hverdag med spændende faglige udfordringer og tæt samarbejde med forretningen.
  • Gode kolleger og et arbejdsmiljø præget af samarbejde og godt humør.
  • Mulighed for at blive del af en afdeling, der vægter humor, faglighed og samarbejde – og hvor vi glæder os meget til at tage imod en ny kollega.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Ansøgning sendes via linket "Ansøg".

Kontakt ved spørgsmål

Lena Løwe Sørensen, tlf. 2163 6402 – dog ikke i uge 42 pga. ferie.


Norfors er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. I Norfors interessentkommuner er der i alt ca. 212.000 indbyggere. Læs mere om os her.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.