
Servicetekniker til Biotrans - primært Sjælland
Søger du nye udfordringer og ønsker at bidrage til den grønne omstilling? Så kom med på holdet i Biotrans!
Om stillingen
Biotrans søger en selvkørende servicetekniker til at arbejde med primært tilkald og periodisk eftersyn af vores løsninger, primært på Sjælland, men lejlighedsvis andre dele af landet.
Som servicetekniker hos Biotrans bliver dine primære opgaver at reparere og servicere vores systemer både mekanisk og el-teknisk. Vi arbejder med svagstrøm og mekaniske komponenter såsom pumper, motorer og ventiler. Arbejdet kræver ikke blot teknisk snilde, men også en praktisk tilgang til at løse problemer - og du skal være klar på at få beskidte fingre.
Du vil være en del af et team, der opstiller og igangsætter nye løsninger, og du vil opleve stor fleksibilitet i planlægningen af din arbejdsdag. Vi tilbyder en god løn, afhængig af dine kvalifikationer, samt medbestemmelse og fleksibilitet i hverdagen.
Vores forventninger
Vi søger en tekniker med en faglig baggrund som automatikmontør, elektriker, automekaniker, VVS'er eller lignende. Du har erfaring med vedligehold og service af maskiner, gerne 2-3 år. IT-flair og erfaring med digital opgavestyring er et plus.
Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, tillidsvækkende og god til at skabe relationer til både kunder og kollegaer. Du arbejder selvstændigt, er struktureret og har et godt overblik - også i en travl hverdag.
Vi tilbyder...
Du bliver en del af en virksomhed med fokus på den grønne omstilling. Hos Biotrans får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og være med i et ambitiøst team. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt stor fleksibilitet i hverdagen.
Søg...
Lyder jobbet som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til Søren Pihl på pihl@biotrans-nordic.com eller ring på tlf. 6161 2790 for mere information.