I/S Norfors
Hørsholm og mulighed for hjemmearbejde

Fyrtårn til journaliseringsområdet hos Norfors med juridisk erfaring – vær med til at bygge processer og governance

Er du struktureret, nysgerrig og har mod på at lære? Vi søger en skarp profil, der kan omsætte lovgivning til konkrete løsninger, rammer og krav.

Hos Norfors har vi en ny stilling som juridisk og faglig ansvarlig for journalisering og dokumentation på tværs af organisationen og du får en central rolle i at styrke og udvikle journaliseringsområdet.

Du bliver en del af ledelsessekretariatet hvor vi driver direktionsbetjening, juridisk rådgivning, kommunikation, strategi og særlige forretningsprojekter.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Sikre compliance med Offentlighedsloven, Forvaltningsloven, Arkivloven samt GDPR
  • Videreudvikle governance-struktur for journalisering.
  • Videreudvikle governance-struktur for GDPR området.
  • Du bliver systemansvarlig for vores ESDH-system, DocuNote.
  • Rådgive kollegaer og teams om korrekt dokumenthåndtering og lave undervisning og kompetenceopbygning i brugen af vores digitale dokumenthåndteringssystem
  • Kortlægge og skabe overblik over eksisterende dokumentation.
  • Foretage løbende kvalitetssikring og sikre efterlevelse af fastlagte retningslinjer relateret til dokumentation.
  • Sætte dig ind i lovgivning relateret til affalds- og energiområdet og omsætte det til konkrete planer, rammer og krav.
  • Du vil desuden, i samarbejde med det de øvrige i ledelsessekretariatet varetager aktindsigtsager og andre juridiske sager.

Vi forestiller os at

  • Du har en videregående uddannelse som jurist, alternativt en anden videregående uddannelse kombineret med, at du har beskæftiget dig indgående med Offentlighedsloven, Forvaltningsloven, Arkivloven samt GDPR.
  • Du har erfaring med dokumentstyring og har arbejdet med journalisering i mindst 3 år.
  • Du har erfaring med etablering og udvikling af GDPR governance-strukturer.
  • Du er nysgerrig og lærevillig og trives med en alsidig hverdag, hvor mange forskellige typer opgaver kan lande på dit bord.
  • Du har et skarpt blik for detaljerne og at falder dig naturligt at arbejde metodisk og struktureret.
  • Du er en god formidler og har lyst til at omsætte regler og systemfunktioner til praksis, der giver mening for organisationen.

Vi tilbyder

Hos Norfors tilbyder vi et meningsfuldt job, hvor du er med til at drive en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne.

Du får i stillingen:

  • En central rolle med stor mulighed for at påvirke udviklingen af journaliserings- og GDPR-området hos Norfors.
  • Et alsidigt job med spændende og varierende arbejdsopgaver.
  • Gode kolleger og et arbejdsmiljø præget af samarbejde og godt humør.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Mulighed for at blive del af en afdeling, hvor der vægter humor, faglighed og samarbejde – og hvor vi glæder os meget til at tage imod en ny kollega, som kan styrke os på lovgivnings- og dokumentationsområdet.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Ansøgning sendes via linket "Ansøg".

Ønsket startdato 1/12-2025 eller 1/1-2026.

Kontakt ved spørgsmål

Lena Løwe Sørensen, tlf. 2163 6402 – dog ikke i uge 42 pga. ferie.


Norfors er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. I Norfors interessentkommuner er der i alt ca. 212.000 indbyggere. Læs mere om os her.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.