
Salgselev til REA Erhvervsbiler
REA Erhvervsbiler søger salgselever til vores afdelinger i Odense, Slagelse og Avedøre Holme.
Har du drømmen om at blive en af landets bedste sælgere inden for erhvervsbiler og lastbiler? Vi søger et konkurrencemenneske, der bliver motiveret af at arbejde i en resultatorienteret branche – så hvis du brænder for at sælge, har energien og drømmen, så er det måske dig, vi leder efter?
Jobbet:
Vi tilbyder et trainee-forløb hos Danmarks mest sælgende IVECO og FIAT Professional forhandler, hvor du bliver oplært i netop disse mærker. Du vil få muligheden for at prøve kræfter med alle facetter i salgsprocessen lige fra kunderelationer til opsøgende salg og mersalg.
Du bliver en del af et stærkt team, der elsker at uddanne unge mennesker med fightergen.
Primære arbejdsopgaver:
- Køb og salg af erhvervsbiler
- Salg af tillægsydelser, herunder finansiering, serviceaftaler og udstyr
- Håndtering af prøvekørsler, klargøring i samarbejde med værksted og leveringer
- Udarbejdelse af totalløsninger vedr. opbygninger af biler
- Deltage i messer og udstillinger
Du vil tidligt i dit uddannelsesforløb have mulighed for at stå på egne ben, og dermed gennemføre et salg fra start til slut. Vi sørger for at du bliver klædt ordentligt på til opgaven rent uddannelsesmæssigt gennem en salgsuddannelse.
Vi tilbyder:
- 2-årig uddannelsesforløb som salgselev inkl. 8 ugers skoleophold på Mommark Business College
- Grundig oplæring af erfarne kollegaer og en fast mentor
- En moderne og dynamisk arbejdsplads i vækst
- En hverdag med varierende opgaver, stort ansvar og korte beslutningsveje
- Frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø
Vi forestiller os, at du:
- Har ild i øjnene, er resultatorienteret og trives med klare mål
- Er nysgerrig, lærenem og trives i et højt tempo
- Ordensmenneske, der har overblik og er handlekraftig
- Ingen opgave er for lille til at tage den
- Kørekort, kategori B
- Har interesse for biler/lastbiler
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Arbejdssteder:
Send din ansøgning og CV til:
AVEDØRE HOLME: Finn Christensen, fc@rea.as , tlf. 92 82 19 04
ODENSE & SLAGELSE: Lars Østergaard, lo@rea.as , tlf. 60 559 559
Skriv ”Salgselev” i emnefeltet, når du ansøger eller du kan søge via QuickApply-ansøgningslinket ”Ansøg”.
Hvem er REA Erhvervsbiler?
REA Erhvervsbiler er en af Danmarks førende forhandlere og servicepartnere inden for erhvervsbiler. Med seks afdelinger i Roskilde, Glostrup, Avedøre Holme, Slagelse, Næstved og Odense står virksomheden stærkt på tværs af landet.
Som autoriseret forhandler og serviceværksted på IVECO og Fiat Professional tilbyder REA Erhvervsbiler et bredt udvalg af både nye og brugte vare- og lastbiler – helt op til 60 tons vogntogsvægt.
Med over 50 års erfaring og omkring 100 dedikerede medarbejdere er REA Erhvervsbiler blandt Danmarks mest sælgende forhandlere af IVECO og Fiat Professional. Virksomheden kombinere ekspertise, service og pålidelighed – og ser frem til at være din samarbejdspartner inden for erhvervsbiler.
Hjemmeside: www.rea.as
Kåret som Årets IVECO forhandler i 2018, 2020, 2021 og 2024
Kåret som Mest sælgende forhandler af Fiat Professional i 2020 og 2021.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.