Café Exit
Aarhus C

Barselsvikariat som projektleder til beskæftigelsesindsats i Café Exit Aarhus

Vil du være med til at bygge bro mellem indsatte, løsladte og arbejdsmarkedet? Har du erfaring med beskæftigelsesindsatser, mentorarbejde, projektledelse eller samarbejde med virksomheder?

Café Exit søger en barselsvikar, der kan være med til at videreudvikle og drive vores nye beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe indsatte og løsladte med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, trods en plettet straffeattest.

Om Café Exit og stillingen

Café Exit er en kirkelig social NGO, som arbejder med et mål om at hjælpe indsatte og tidligere indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet. Vi tror på, at tingene hænger sammen, og vi vil gerne hjælpe den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv og til at arbejde med de udfordringer, som kommer med løsladelsen.

I sommeren 2025 fik vi midler til at udvikle en beskæftigelsesindsats, som skal støtte vores brugere i at finde vej til job eller uddannelse. Da vores projektleder skal på barsel, søger vi en barselsvikar, der kan overtage arbejde med at opbygge, videreudvikle og lede denne indsats.

Dine opgaver og muligheder i stillingen:

  • Da projektet fortsat er nyt, får du en central rolle i at videreudvikle projektets struktur, indsatser og samarbejder.
  • Du får ansvar for at opbygge og koordinere frivillige mentorer samt arbejde med videreudvikling af en mentorskabsuddannelse i samarbejde med det private arbejdsmarked.
  • Du skal arbejde med at styrke det tværsektorielle samarbejde med kommunen, det private arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner, Kriminalforsorgen og øvrige foreninger.
  • Du vil få mulighed for at arbejde innovativt med peer-to-peer indsatser, hvor indsatte og løsladte understøtter hinanden i job- og uddannelsesprocesser.
  • Du skal arbejde med udvikling af indsatser for og med indsatte i Kriminalforsorgens institutioner
  • Formidle Café Exits øvrige indsatser og henvise interesserede brugere til mentorforløb, gældsrådgivning, terapi og sociale aktiviteter.
  • Tage del i samarbejdet om og driften af vores afdeling i Aarhus.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med målgruppen eller uddannelses- og beskæftigelsesrettede projekter
  • En relevant baggrund og erfaring med at arbejde tværsektorielt
  • Er dygtig til at se muligheder og synergier i samarbejder på tværs og tør være opsøgende
  • Er nytænkende, udviklingsorienteret og motiveres af at finde nye løsninger på udfordringer
  • Solid erfaring i at arbejde med mennesker i en sårbar situation
  • Gode relationelle kompetencer til at kunne skabe et tillidsfuldt samarbejde med borgerne
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, men samtidig have blik for samarbejdet

Arbejdsforhold og muligheder

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart i januar 2026
  • En del af arbejdet vil foregå uden for normal arbejdstid, herunder på dage, hvor caféen har åbent. Der gives og forventes derfor høj grad af fleksibilitet, og der kan forekomme aften og weekend arbejde.
  • Café Exit er en kirkelig social organisation. Vi stiller ikke krav til religion, men til respekten for medmennesker, hvad enten det er brugere, frivillige, kolleger eller andre. Det er en arbejdsplads, hvor du gør en forskel, og hvor du bliver en del af et engageret fællesskab.
  • Arbejdspladsen er Café Exits kontor i Vestergade 43, 8000 Aarhus
  • Du bliver en del af et engageret team og en meningsfuld arbejdsplads, hvor vi har et tæt samarbejde med kolleger på tværs af afdelingerne.
  • Det er et krav, at du har kørekort, men ikke nødvendigvis egen bil. Der kan dog være en del transport i stillingen, da en del af arbejdet foregår i Kriminalforsorgens institutioner.

Er du nysgerrig og vil vide mere? Så er du meget velkommen til at ringe til vores afdelingsleder i Aarhus, Anders Brinck Rosenholm på tlf. 28101171 eller projektleder Maja Krog Buskov på tlf. 28114537.

Ansøgningsfristen er den torsdag den 13. november 2025 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler den 21. november på vores kontor i Aarhus. Du bedes sende din ansøgning via dette link: https://cafeexit.dk/ansogning/

Vi glæder os til at høre fra dig.