Renegade Uxs ApS
Holte og Aabybro

Dronepilot | Fixed Wing & Multirotor

Om stillingen

Renegade UxS leverer avancerede Unmanned Aerial Systems (UAS) til specialiserede indsatser verden over. Vores systemer spænder fra high-performance fixed-wing droner til agile multirotor-platforme, og vi søger nu endnu en dygtig dronepilot til vores team.

Du bliver en del af et lille og effektivt hold og er med hele vejen: fra forberedelse og test til aktiv flyvning, vedligehold, teknisk fejlfinding og undervisning af elever.

Vi har to faciliteter, én i 9440 Aabybro og én i 2840 Holte. Din primære base bliver i Nordjylland, hvor du indgår i det daglige samarbejde med teamet og er tæt på vores projekter. Efter en prøveperiode på tre måneder får du øget fleksibilitet, både ift. træning og tilstedeværelse i Holte samt mulighed for hjemmearbejde. Vi værdsætter frihed under ansvar, og du kan se frem til en hverdag med variation, udvikling og dage “ude af huset”.

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en profil med teknisk snilde, ansvarsfølelse og lyst til at lære. Uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, vi vægter erfaring og teknisk forståelse højt.

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med flyvning og evt. bygning af droner eller modelfly
  • har teknisk flair og forstår dine systemer – både i brug og opbygning
  • har relevante dronecertifikater (A1/A3, A2 og evt. FAA Part 107)
  • har god teknisk forståelse
  • behersker engelsk skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt og fungere stærkt i et team, også i felten
  • er klar på at rejse, til tider med kort varsel
  • er fleksibel i forhold til, at planlagte opgaver kan ændre sig med kort varsel
  • trives med at undervise og formidle viden til elever

En baggrund fra Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Det er et krav, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse hos Forsvaret.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og udviklende job i en ambitiøs, højteknologisk vækstvirksomhed
  • Direkte adgang til avancerede UxS systemer, der skubber til teknologiens grænser
  • En hverdag med ansvar, variation og gode muligheder for faglig udvikling
  • Tæt samarbejde med kompetente kolleger, der brænder for at skabe teknologi med reel effekt
  • Mulighed for at iværksætte egne projekter
  • Løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og resultater

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til renegade@renegadeuxs.com.

Vi indkalder løbende til samtale – tiltrædelse snarest muligt.