Minuba ApS
Kongens Lyngby

Er du vores nye Kundesupporter?

Er du typen, der er serviceminded, har fokus på kunder og går op i kvalitet? Er du klar til at være med til at give en hel branche en digital overhaling? Så er det måske dig, vi leder efter til vores danske Supportteam!

Kort om os og vores produkt

Minuba er en international SaaS-virksomhed, der har udviklet Europas førende web- og appløsning til ordrestyring og fakturering for håndværks- og servicevirksomheder. Med mere end 50 ansatte og kunder i 11 lande, er vi ambitiøse, og vores vision er at gøre det muligt for håndværksvirksomheder at drive deres forretning professionelt hver dag! i dag, i morgen og om 10 år.

Jobbet kort fortalt

Du skal bruge dit stærke engagement til at guide både nye og potentielle kunder i brugen af Minuba. Det spænder lige fra den friske håndværker til den store entreprenør med masser af ansatte. Din mission er at hjælpe dem med at drive deres forretning professionelt ved at vejlede over telefon og mail, udarbejde artikler og andet materiale.

Hvad du skal lave:

  • Guide kunderne i Minuba for at gøre dem endnu skarpere i Minuba
  • Skrive artikler og dokumentation for at forbedre vores processer
  • Hjælpe, uddanne og fastholde både nye og eksisterende kunder
  • Gøre en positiv forskel med en konstruktiv tilgang og et smil i stemmen

Kort sagt, du får indflydelse på, hvordan håndværksbranchen bruger IT-løsninger til daglig.

Hvem er du

Det vigtigste er din personlighed! Empatisk, positivt engageret og god til at afstemme forventninger. Du er samvittighedsfuld og en proaktiv holdspiller, der har lyst og mod til at hjælpe kunder via telefon, mail og online. Erfaring fra kundeservice eller supportafdeling er en bonus, og du har måske også teknisk interesse og IT-flair. Du skal ikke være bange for at lave opsalg – hvad enten det handler om at få en Trustpilot anmeldelse, tale om vores partnere eller vise kunderne, hvordan de kan få endnu mere værdi ud af Minuba. Det handler om at hjælpe kunderne bedst muligt – og samtidig styrke vores forretning. Du er klar til at være en del af en virksomhed i stærk vækst og behersker dansk, og gerne engelsk, flydende - både mundtligt og skriftligt.

Arbejdstid og løn

Stillingen er fuldtid med arbejdstid mandag til fredag kl. 8 til 16. Lønnen matcher dine kvalifikationer. Er du klar til at kickstarte din karriere med os?

Hvad tilbyder vi?

  • Vi tilbyder en lærerig og udfordrende hverdag, hvor du kan udfolde og kontinuerligt udvikle dig i rollen.
  • En masse ansvar i og omkring kunderelationer og onboarding.
  • En flad organisation med en sund feedback kultur, hvor der er meget kort vej fra idé til beslutning.
  • Et attraktivt miljø i en hurtigt voksende SaaS-virksomhed hvor der er højt til loftet.
  • Sundhedsforsikring og firmapension
  • Aktiv personaleforening
  • Lækker frokostordning
  • Kontor i Lyngby tæt på stationen.

Vil du være en del af holdet, så send dit CV og en kort ansøgning via linket. Vi holder samtaler løbende og forholder os retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet. Søg nu og vær med til at skabe succeshistorier sammen med os!

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte HR Manager Henrik Østergaard Frandsen på 9340 4688 (fra uge 43) eller mail job@minuba.dk


Minuba er en dynamisk virksomhed i konstant udvikling og fremdrift, hvilket vi forventer, at medarbejderne er en del af og bidrager til. Strukturen hos Minuba er flad, og der er ikke langt fra idé til handling – sammen får vi tingene gjort! Kom og vær med hos en virksomhed, der udover at arbejde hårdt, har det mindst lige så sjovt. Vi lover dig en høj læringskurve, spændende udfordringer og et hyggeligt arbejdsmiljø med stærke værdier.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.