
3 nye medarbejdere søges
Vi søger til 3 mindre stillinger, som kan søges enkeltvis, eller kombineres på forskellig måde, afhængig af ønsker og kompetencer – fra 8 t ugtl. til 34 t. ugtl. ved fuld kombination.
Ansættelse fra 1.december, eller hurtigst muligt efter aftale
Stilling 1- Køkken – 15 t ugtl. – alle hverdage fra 13.00-16.00
Stilling 2- Let sekretærstøtte – 10 t ugtl. som udgangspunkt, alle hverdage 11.00-13.00
Stilling 3- Ungeværksmedarbejder 8 t ugtl. fordelt på 2 aftener fra 18.00-22.00
RYAC Fritidsklub
Fritidsklubben ligger i grønne omgivelser ved siden af Mindelunden og Ryvangen Naturpark, og råder selv over fine udeområder. Klubben har aktuelt ca. 375 medlemmer i alderen 10-13 år, og
en fast fantastisk personalegruppe, oftest suppleret med studerende
Vi har et meget alsidigt område, aktiviteter og kollegaer. Vi har oplevet en stærk stigning i medlemstallet i fritidsklubben, fra ca. 175 børn for 5 år siden til de nuværende 375. Det betyder at vi har brug for yderligere kræfter på forskellig måde, og har valgt at lave dette modulopslag, så man både kan søge et mindre antal timer til konkrete opgaver vi skal have løst, og skulle man være så heldig at have kompetencer og lyst til alle 3 stillinger, kan de kombineres til næsten fuld tid.
Stilling 1. Køkken. Vi har brug for en der er glad, for at lave mad, og god til at styre indkøb og køkken. Vi har en madordning, hvor der skal laves 120-170 portioner let eftermiddagsmåltid til børnene, hver eftermiddag i tidsrummet 13.00-16.00 (servering forventet 14.30-15.30). Du planlægger menuen, køber samlet ind - evt. online, laver maden, og ordner så meget køkken du kan indtil 16.00, hvor dine kollegaer tager over, og ordner resten. Det har indtil nu været en opgave, der går på skift mellem det pædagogiske personale, men mængden af medlemmer og mad, gør at vi har brug for nogle, med særlig kompetencer på det område.
Stilling 2. Let sekretærhjælp 2 timer dagligt – fra 11.00-13.00. De mange ekstra børn, har også gjort den administrative opgave markant større for vores afdelingsleder, så vi har brug for en til at stå for konkrete administrative opgaver i den lette ende et par timer om dagen. Vi forventer ikke, at du er uddannet inden for kontor/sekretær, blot at du er fortrolig med en computer, struktureret, og kan lide at have skemaer, opfølgningslister og overblik. Opgaverne vil variere efter aftale, men kan f.eks. være: Overblik og opdatering af dagligt aktivitetsskema for børnene, som justeres hvis nogle er fraværende eller laver andre ting end faste aktiviteter. Assisterende når der skal laves midlertidige skemaer i ferie, planlægges ferieafvikling. Det kan også være simpel opfølgning ved at skrive/ringe til samarbejdspartnere/håndværkere for at følge op, eller alt muligt andet relativt konkrete opgaver. Det vil ikke forventes, at du fx skal svare på mere komplekse mail eller svar til forældre o.lign
Stilling 3. Ungeværksmedarbejder (Ungdomsklub) med 13-18 årige i vores Ungeværk, 2 aftener om ugen to faste hverdage fra 18.00-22.00. Du er god til at være sammen med unge af forskellig slags, og kan noget på et vist niveau, der kan bruges til at lave gode aktiviteter sammen med de unge. Det kan fx være madlavning, sport, brætspil, rollespil, kreativt håndværksarbejde, dans, musik eller noget helt andet.
Skulle du være god til, og ønsker alle 3 stillinger, vil arbejdstiden være lidt anderledes end beskrevet. Det vil så være 3 dage om ugen fra 11.00-16.00 og 2 dage om ugen fra 13.00 til 22.00.
Den ekstra time der er lagt ind, hvis alle 3 stillinger kombineres, er pause fra 17.30-18.00 på de 2 lange dage
RYAC tilbyder
- En arbejdsplads med højt til loftet, og stor mulighed for indflydelse på udvikling af aktiviteter og indsatser
- En klub med stor søgning og høj tilfredshed hos medlemmer og forældre
- Et enestående børne- og ungemiljø inde og ude, med f.eks. legesal, krearum, kamin, hoppepude, heste, geder og kaniner, en rollespilsvilla, musiklokaler og meget andet
- Del af et større klubfællesskab med søsterklubberne i området, og øvrige kollegaer i resten af vores selvejende klynge
- Opbakning omkring muligheder for egen udvikling og efteruddannelse, gratis massageordning, og andre sundhedstiltag.
- Et sted hvor humor, glæde, og plads til at være menneske når man er på arbejde, er vigtigt
- En alsidig personalegruppe, med en implicit anerkendende kultur i arbejdet med børnene
Vi forventer af dig
- At du har overskud, energi og er en rigtig god kollega, og god sammen med børn
- At du har relevant kompetence til de stillinger du søger
- Du behøver ikke at være uddannet til den stilling du søger, men det vil naturligvis være en ekstra fordel
Det vil også være en ekstra fordel (men ikke et krav) hvis du:
- Er nogenlunde til engelsk, da vi har en ret stor andel af engelsktalende børn
- Har kørekort, da vi har en minibus vi benytter os af
Lønindplacering og ansættelse sker efter BUPLs overenskomst og aftaler på området.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- samt børne-attest.
Du er velkommen til at ringe og aftale en tid, hvor du kan komme forbi og se klubben, høre nærmere om stillingen og se, hvad vi har at byde på. Dette gøres til afdelingsleder Lars Andersen via mail eller telefon (fk@ryac.dk eller 6038 5078). Du kan også sagtens søge uden at komme på besøg.
Ansøgningsfrist: Mandag 27. oktober kl. 13.00 – samtaler forventet torsdag 30. oktober
RYAC er beliggende i Hellerup, Rymarksvej 13, lige ved Ryparken, tæt på offentlig transport og med mulighed for fri parkering.
Ansøgninger vedlagt CV sendes til fritidscenterleder Thomas Budtz Graae på ansogning@nbs4.dk – angiv venligst tydeligt i ansøgningen hvilke/hvilken stilling du søger til – er du uddannet pædagog, har vi også en pædagogstilling slået op, du er velkommen til at kigge på.