Fonden Dagskolen Ternen
Græsted

Timelønnet medarbejder til Dagskolen Ternen – faste timer og som tilkaldevikar

Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt team, hvor relationer, nærvær og udvikling er i centrum? Dagskolen Ternen søger en timelønnet medarbejder til faste timer samt som tilkaldevikar.

Om Dagskolen Ternen

Dagskolen Ternen er et specialpædagogisk skoletilbud for børn og unge, som har brug for et mere vidtrækkende skoletilbud end den almene folkeskole. Vi arbejder neuropædagogisk og anvender Low Arousal, mentaliseringsbaseret - og narrativ pædagogik i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Hos os er tryghed, faglighed og udvikling forudsætningen for trivsel – både for elever og medarbejdere.

Om stillingen

Vi søger en kollega, som har lyst til at indgå i skolens hverdag, hvor du både vil have 12 faste timer fordelt på 3 dage i et team, og fungere som tilkaldevikar ved sygdom eller særlige behov. Arbejdet består i at støtte eleverne i deres daglige skolegang – både i undervisningen, i pauserne og i de mange små situationer, hvor ro, struktur og gode relationer gør forskellen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At indgå i det pædagogiske arbejde omkring eleverne
  • At støtte den enkelte elev i læring, trivsel og sociale fællesskaber
  • At bidrage til et trygt og forudsigeligt læringsmiljø
  • At samarbejde tæt med skolens personalegruppe

Vi forestiller os, at du

  • Kan bevare ro og overblik i udfordrende situationer
  • Har lyst til at lære og udvikle dig i et fagligt miljø
  • Møder eleverne med nysgerrighed, respekt og tålmodighed

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et engageret team og en arbejdsplads med tydelige værdier
  • Supervision, faglig sparring og gode kolleger

Praktisk information

Stillingen er timelønnet og kombinerer faste ugentlige timer med tilkaldevikariater efter behov. Arbejdstiden ligger inden for skolens åbningstid på hverdage. Ansættelse snarest muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning og eventuelt CV til
Thomas Dalmskov
td@dsternen.dk
tlf.: 2023 5075

Ansøgningsfrist: løbende – vi indkalder til samtale efter behov.