Jøni A/S
Odense SØ

Medarbejder til slutkontrol

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til at udføre slutkontrol på vores kipgryder, kogeborde og kipstegere, som anvendes i storkøkkener og industrikøkkener.

Om jobbet:

Dine arbejdsopgaver vil være i slutkontrollen, hvor du vil skulle funktionsteste vores maskiner inden de afsendes.

  • Funktionstest af hele maskinen
  • Kontrollere tæthed af vandsystem
  • Kontrollere pakninger og efterspænde elektriske forbindelser
  • Tage billeder af maskinerne som dokumentation
  • Montere de sidste afdækninger
  • Finde forskelligt ekstraudstyr frem som skal sendes sammen med maskinen
  • Sikre at maskinen er pæn og uden ridser inden den sendes til kunden

Du vil også skulle fejlsøge på maskiner der ikke består funktionstesten og evt. selv udbedre mindre fejl. Det er mindre vigtigt hvilken uddannelse du har, bare du har evnen til og interessen for at forstå hvordan maskinerne virker.

Det er et krav, at du:

  • har en grundlæggende viden om el, så du kan fejlfinde på maskiner
  • kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • er grundig, engageret og kvalitetsbevidst

Vi tilbyder et afvekslende job i en moderne virksomhed med en uformel og behagelig tone, samt gode og ordnede forhold. Løn der modsvarer dine kvalifikationer og bonusordning i form af overskudsdeling.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Brian Fenger på tlf. 6397 0635.

Send venligst din ansøgning til JØNI A/S på job@joeni.dk.


Jøni A/S producerer kipgryder, kogeborde og kipstegere til storkøkkener og industrikøkkener. Alt produktionen foregår på vores fabrik i Odense, hvor vi er ca. 50 ansatte. Kontinuerlig produktudvikling gør at vi i dag har nogle af de bedste produkter på markedet.