JAI Overfladebehandling A/S
Vildbjerg

Kemiingeniør til internt analyselaboratorium

Vil du arbejde i en spændende virksomhed med ildsjæle og gode kollegaer, som sætter en ære i at sikre kvalitet og tilfredse kunder? Hos JAI-O udvider vi teamet og søger en kemiingeniør eller laborant, der kan tiltræde snarest muligt.

Du vil få en grundig introduktion til opgaverne i tæt samarbejde med vores erfarne kemiingeniør, som går på barsel i begyndelsen af 2026. Når hun vender tilbage, vil I sammen styrke afdelingen med jeres fælles kompetencer og samarbejde.

Vi har fokus på kvalitet og miljø og er både ISO 9001- og ISO 14001 certificeret. Senest har vi føjet AS9100 og Nadcap (som den eneste i vores branche i Danmark) til og kan derfor også tilbyde kvalitetsløsninger inden for aviation, space & defence.

Dine arbejdsopgaver:

  • Sikre funktion og orden i laboratoriet
  • Optimere, vedligeholde og kontrollere kemiske forbehandlingsprocesser (procesbade)
  • Varetage dokumentation, herunder udarbejdelse af rapporter/instruktioner
  • Leverandørkontakt i afdelingen
  • Lagerstyring i afdelingen
  • Yde teknisk support til produktion og salgsafdeling

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet kemiingeniør eller
  • Laborant med erfaring og relevante kompetencer
  • Omhyggelig, struktureret og kvalitetsbevidst person
  • Arbejder systematisk og metodisk med bl.a. analysearbejde
  • I stand til at have mange bolde i luften
  • Forstår at tackle uvante situationer og finde løsninger

JAI-O anvender følgende systemer, så kendskab til nedenstående vil være et yderligere plus:

  • Microsoft Navision (ordre- og lagerstyring)
  • Sherlock Web (kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse)
  • Microsoft Office-pakken
  • Kemisk overfladebehandling/processer/kontroller

Din person:

  • Du arbejder, tænker og handler selvstændigt – og samtidig befinder du dig godt i et team
  • Du er engageret og ansvarlig, også i en til tider travl hverdag
  • Du trives med at træffe de rigtige beslutninger
  • Du er fleksibel og dagligt omstillingsparat

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt produktionschef Leon Moesgaard på 9363 8866 eller produktion@jai-o.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.