Drømmer du om et fleksibelt job, hvor du kan bruge din erfaring med løn og HR-administration? Har du lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor vi lægger vægt på trivsel, samarbejde og udvikling? Så er du måske vores nye kollega i Roskilde.

Vi søger en, som har lyst til at arbejde ca. fire dage om ugen, og som kan holde styr på lønninger, kontrakter og de mange administrative opgaver, der ligger lige imellem. Du bliver en vigtig støttefunktion i vores administration og får en rolle med stor betydning for både medarbejdere og ledelse.

Hos CR Electric bliver du en del af en arbejdsplads med stort fokus på medarbejdertrivsel og teamånd, og som samtidig er i rivende udvikling og vækst.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Udarbejde time- og funktionærlønninger i Dataløn til ca. 200 medarbejdere.
  • Bogføring af løn og afstemning til E-indkomst.
  • Udarbejdelse og opfølgning på ansættelseskontrakter
  • Opdatering af personaleoplysninger og HR-dokumenter
  • Administrative opgaver i forbindelse med blandt andet onboarding af nye medarbejdere
  • Generelle finans- og HR-relaterede opgaver efter behov, herunder assistere ved måneds- og årsafslutning.

Hvad tilbyder vi?

  • En deltidsstilling på ca. 4 dage om ugen i Roskilde
  • Et fleksibelt job, hvor vi finder en god balance mellem arbejde og fritid
  • En arbejdsplads i vækst med gode kollegaer og flad struktur
  • Sundhedssikring, pension og madordning
  • En kultur med trivsel, frihed under ansvar og korte beslutningsveje

Hvem er du?

  • Du har erfaring med lønbehandling, ansættelseskontrakter, overenskomster og finansbogholderi
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og kan lide at have styr på tingene
  • Du er fortrolig med IT-systemer
  • Du arbejder selvstændigt, men trives også med et godt og tæt samarbejde
  • Du har et godt humør og er med til at skabe en positiv stemning på kontoret

Hvis du har spørgsmål:

Spørgsmål til stillingen kan stilles til Økonomi- og HR chef Tine Larsen på telefon: +45 2480 6460. Læs mere om virksomheden på www.crelectric.dk.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til: lon@crelectric.dk. Mærk ansøgningen ”Medarbejder til løn”. Ansøgningerne behandles løbende i den rækkefølge, de kommer ind.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.


CR Electric er en moderne virksomhed, der i dag beskæftiger omkring 250 kvalificerede og veluddannede medarbejdere inden for entreprise, service, typehuse samt fiber-, kabel- og gravearbejde. Virksomheden blev grundlagt for mere end 35 år siden og har siden været i udvikling og vækst. Vi lægger stor vægt på den daglige kommunikation og den gode dialog med kunder, leverandører og medarbejdere. Vi agerer og reagerer med stor fleksibilitet og hurtighed, og der er ikke langt fra idé til handling. I CR Electric fokuserer vi på kvalitet, pålidelighed og langsigtet samarbejde. Med en flad struktur, bygger vores hverdag på gensidig fleksibilitet og medarbejderansvar. Det er vores ambition at være branchens foretrukne arbejdsplads, der tilbyder faglig udvikling, frihed under ansvar og gode arbejdsvilkår. CR Electric har hovedkontor på Industrivej 28 i Roskilde.