
Vil du være med til at sætte retning i et stærkt kundeserviceteam? Så er du vores næste koordinator!
Har du blik for detaljen og overskud til at bevare roen, når mange opgaver banker på samtidig? Og trives du samtidig med at tage ansvar, skabe struktur og være den, der sørger for, at tingene falder på plads? Så er det måske dig, vi søger.
I Gardian leder vi efter en kundeservicekoordinator, som vil være en nøgleperson i et travlt og engageret team. Vi hjælper både grundejere, bilister og samarbejdspartnere, og vores opgaver spænder vidt med alt fra at håndtere abonnementer og fakturering til at koordinere projekter og hjælpe på tværs af afdelinger. I Gardian er kundeservice ikke bare at tage telefonen, men at finde løsninger og skabe værdi i samarbejde med kolleger.
Du får en hverdag, hvor du gør en forskel
Som kundeservicekoordinator bliver du afdelingslederens højre hånd. Du får ikke personaleansvar, men du får ansvar for at tage beslutninger i hverdagen, skabe struktur og sikre fremdrift i opgaverne. Din rolle handler om at være en stærk sparringspartner og vigtigst af alt hjælpe teamet med at lykkes.
Din dagligdag kommer blandt andet til at bestå af at:
- Støtte lederen i koordinering af opgaver
- Skabe struktur og følge op, når der er behov for handling
- Hjælpe bilister og grundejere med spørgsmål og løsninger
- Oprette og vedligeholde abonnementer
- Koordinere opgaver i perioder med studerende i teamet
- Bidrage til mindre salgs- og projektopgaver i samarbejde med andre afdelinger
Vi leder efter dig, der kan tage ansvar og skabe overblik
Vi leder efter dig, der ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger – også når der skal handles hurtigt. Du er struktureret, trives med at skabe orden og tager naturligt initiativ, når du ser, at noget kan optimeres.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring fra service, kundesupport eller en koordinerende rolle
- Er imødekommende og kan skabe tillid både på skrift og i tale
- Er velformuleret på dansk og kan begå dig på engelsk
- Trives i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden til at lykkes
- Motiveres af at få dit team til at shine
Vi griner over kaffemaskinen og er seriøse foran skærmen
I Gardian har vi en kultur med højt tempo og højt til loftet. Vi stiller krav til os selv og hinanden, men vi gør det med godt humør og masser af energi i hverdagen. Du vil hurtigt opleve, at vi løfter i flok og aldrig glemmer, at et godt grin og en kagepause kan være lige så vigtigt som at nå dagens sidste opkald.
Som en del af Gardian får du også:
- En grundig onboarding med oplæring i vores systemer og processer
- Fast løn inkl. pension
- Frokostordning, frugtordning og adgang til træningsfaciliteter på hovedkontoret
- En aktiv personaleforening og sociale arrangementer
- Is i fryseren om sommeren og masser af kage året rundt
- Et stærkt kollegialt fællesskab med ca. 60 kolleger i Rødovre
Er du klar til at blive en del af teamet?
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du hver dag gør en forskel – både som koordinator og som en del af et stærkt fællesskab? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.