DILLING A/S
Herning

Head of Product Development

Hos DILLING søger vi en dygtig profil til en central rolle i vores vækstrejse. Du vil få det overordnede ansvar for sourcing og indkøb – både af trim til vores egenproduktion og af færdigvarer hos leverandører, primært i Europa.

DILLING er både en e-commerce-virksomhed og en produktionsvirksomhed med en fuldt transparent værdikæde.

De seneste år har vi investeret i, og udviklet omfattende på, vores IT-, produktions-, logistik- og leverandørsetup. Vi forventer at fortsætte denne udvikling de kommende år. I virksomheden har vi en stærk og uformel kultur, hvor ordentlighed, transparens og kvalitet er blandt vores kerneværdier.

Som Head of Product Development vil du være det naturlige bindeled mellem produktudvikling og de øvrige afdelinger i DILLING – bl.a. marketing, supply chain og kvalitetsteamet. Du kommer til at referere til vores COO og have et tæt samarbejde med vores CEO.

Dine primære opgaver:

  • Lede et dygtigt, tværfagligt team inden for konstruktion, indkøb og logistik.
  • Sikre, i tæt samarbejde med Head of Design, en effektiv værdikæde fra produktidé til færdigt produkt
  • Drive produktudviklingen i tæt samarbejde med de relevante teams og samarbejdspartnere
  • Optimere vores processer, leverandørsamarbejder og sortiment.

Din profil:

  • Solid erfaring fra tekstilbranchen med produktudvikling og sourcing
  • Dokumenteret ledererfaring og evne til at skabe engagement i et tværfagligt team
  • Stærk forretningsforståelse og kommerciel tæft
  • Flair for at balancere design, kvalitet og omtanke for mennesker og miljø
  • Struktureret, resultatorienteret og god til at bygge relationer på tværs af organisationen og leverandører
  • Veksler ubesværet mellem strategisk, taktisk og operationelt niveau – og har blik for detaljerne

Som person er du empatisk og tillidsskabende. For os betyder det, at du skaber tryghed i dagligdagen gennem nærværende ledelse og god beslutningsmyndighed.

Du skal også være indstillet på en mindre mængde rejseaktivitet, da stillingen indebærer besøg ved leverandører – primært i Europa.

Du får:

  • en nøgleposition i en international tekstilvirksomhed i vækst med hele værdikæden in-house
  • mulighed for at præge virksomhedens produkt- og strategiudvikling samt leverandørnetværket
  • attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer
  • fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • inspirerende fysiske rammer i vores nybyggede hovedkontor i Herning
  • en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, hvor der er korte beslutningsveje

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til job@dilling.com. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Lind Bak-Nielsen på: slbn@dilling.com.

Arbejdssted: Sundsvej 62, 7400 Herning.

Arbejdstid: Fuldtid.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.


Mere om DILLING

DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed, der blev grundlagt i 1916. Virksomheden laver tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og tungmetaller. Tøjet bliver udelukkende solgt online gennem egne webshops til hele Europa samt USA.

Virksomheden ledes og drives af 4. generation, Morten Dilling, som har stået i spidsen for DILLING siden 2016. I dag omsætter DILLING for en halv milliard og har ca. 450 ansatte på tværs af hovedkontoret i Herning, farveriet i Bredsten ved Vejle og produktionsenhederne i Litauen og Ukraine.
DILLING ejer størstedelen af værdikæden selv og sælger kun tøj på egne webshops uden fordyrende mellemled. Det er den kompromisløse tilgang til at levere kvalitetstøj med omtanke for mennesker og miljø, der er i fokus.

Hovedkontoret er placeret i Herning, hvor du vil få din daglige arbejdsgang i nybyggede og moderne faciliteter – tæt på natur.

Læs mere her: www.dilling.com