
Automation Engineer
Er du nyuddannet eller har du nogle års erfaring inden for automation og har du lyst til at udvikle dig i et ambitiøst og innovativt miljø?
Hos Lyras søger vi en ny kollega, der vil være med til at gennemføre automatiseringsprojekter fra design til idriftsættelse i tæt samarbejde med vores Development- og Automation-team. Som Automation Engineer bliver du en vigtig del af vores projektorganisation, og du får mulighed for at lære, vokse og sætte dit præg på løsninger, der gør en forskel for klimaet.
Hvem er Lyras?
Lyras udvikler og producerer innovative og bæredygtige løsninger til pharma- og fødevareindustrien globalt. Med vores patenterede teknologi, Raslysering, anvender vi UV-lys til at eliminere bakterier i væsker. Hvilket er en klimavenlig og energibesparende teknologi, der erstatter traditionel pasteurisering.
Vi er en vækstorienteret virksomhed med store ambitioner, og vi søger en kollega, som vil være med på rejsen og udvikle sig sammen med os.
Læs mere om os: www.lyras.com
Læs om teknologien: tools.lyras.com
Din rolle som Automation Engineer hos Lyras
Som Automation Engineer vil du arbejde med at gennemføre automatiseringsprojekter i tæt samarbejde med kolleger og kunder. Du bliver involveret i alt fra programmering og dokumentation til opstart af anlæg og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i takt med dine projekter.
Dine ansvarsområder
- Bidrage til design og tilpasning af automatiseringsløsninger til vores procesudstyr
- Programmere og konfigurere PLC samt udvikle og vedligeholde standardsoftware
- Medvirke til integration med kundernes SCADA-systemer
- Deltage i idriftsættelse, test og support hos kunder i ind- og udland
- Udarbejde el-teknisk dokumentation
- Repræsentere Lyras professionelt i samarbejdet med kunder og partnere.
Vi forestiller os, at du…
- Har en uddannelse som automationsteknolog eller lignende og elsker at nørde med automation
- Det er en fordel, hvis du herudover har en baggrund som elektriker eller industrielektriker
- Har interesse for PLC-programmering og SCADA-systemer (f.eks. Siemens eller Allen-Bradley)
- Er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at udvikle dig fagligt
- Kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Taler og skriver engelsk på et godt niveau
- Er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet (30-90 dage om året).
Hvad tilbyder vi?
- Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed i vækst, hvor du får lov at lære og udvikle dig
- Oplæring, sparring og tæt samarbejde med erfarne kolleger
- Mulighed for at gøre en mærkbar forskel både hos kunder og for klimaet
- Stor fleksibilitet i hverdagen og en kultur med stærk holdånd og gode sociale aktiviteter
- En konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer.
Sådan ansøger du
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningsknappen "Ansøg".
Ansøgningsfrist: Løbende
Startdato: Hurtigst muligt
Spørgsmål?
Kontakt gerne:
- Nete Zarp Nielsen, CTOO, tlf. +45 25 15 08 13
- Majbritt Groes, Head of HR, tlf. +45 40 83 70 07
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.