Stateras ApS
Ballerup, Frederiksberg C

Vi søger en ny psykologkollega

Brænder du for at hjælpe mennesker med at holde en hensigtsmæssig balance mellem arbejds- og privatliv, sygemeldte der skal tilbage i arbejde og ønsker du at få en bred erfaring indenfor arbejds- og beskæftigelsespsykologien?

Hos Stateras kommer du til at arbejde med både lettere og komplekse problemstillinger.

Hvem er vi?

Stateras er en mindre virksomhed i udvikling og vi holder til i Ballerup, Hillerød, Frederiksberg og Århus.

Vi beskæftiger os med mange forskellige opgaver i relation til arbejdsfastholdelse, reduktion af sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi udfører funktionsbeskrivelser, laver debriefing, afholder samtaleforløb, varetager undervisning og neurorehabiliterende forløb samt supervision af andre faggrupper mv.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi kontinuerligt sparrer med hinanden. Vi holder sommer- og julefest, spiser morgenmad sammen og afholder sociale arrangementer i det omfang teamet selv ønsker.

Hvad vi søger

Vi søger en kollega med mod på mange forskellige arbejdsopgaver som er autoriserede eller på vej mod autorisation til primært at varetage samtaleforløb (online, telefonisk og personligt).

Besidder du følgende kompetencer, så hører vi meget gerne fra dig:

  • Interesse for det arbejds- og beskæftigelsesrettede område
  • Arbejder overvejende ud fra en kognitiv og adfærdsterapeutisk metode
  • Arbejder proaktivt, selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • Erfaring med korttidsterapi
  • Gode skriftlige formuleringsevner

Hvad vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Løbende supervision og kollegial sparring
  • Pensionsordning

Din primære arbejdsplads bliver Frederiksberg/København og i Ballerup.

Send ansøgning og CV til os, hvis ovenstående har din interesse.

For yderligere information: 2682 3819 eller hh@stateras.dk (sikker mail).

Vi afholder løbende samtaler og det anbefales, at du har bil og kørekort.

Med venlig hilsen

Helene Hegelund Christiansen, psykolog og indehaver

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.