
Inspektør
Boligforeningen Grønløkken søger snarest mulig en inspektør til betjening af Boligforeningen Grønløkkens 709 boliger fordelt i Kerteminde og Langeskov. Du bliver ansvarlig for drift og vedligeholdelse af bygningerne, herunder udarbejdelse og opfølgning på drifts- og vedligeholdelsesplaner. Endvidere varetager du den daglige ledelse af Boligforeningen Grønløkkens varmemester og 4 ejendomsfunktionærer.
Du vil indgå i tæt dialog med beboerne og med de beboervalgte afdelingsbestyrelser, så det er vigtigt at du er god til at kommunikere og kan formidle et budskab, såvel skriftligt som mundligt.
De primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Igangsætte vedligeholdelsesarbejder og renoverings- og forbedringsarbejder.
- Godkendelse og kontering af fakturaer.
- Tilsyn med afdelingernes vedligeholdelsestilstand, herunder årlig rundgang med afdelingsbestyrelserne og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner.
- Gennemførelse af 1- og 5 års eftersyn ved nybyggeri og renoveringer.
- Samarbejde med beboerdemokratiet om den daglige drift og gennemførelse af de beslutninger, som beboerdemokratiet træffer.
- Behandling af forsikringssager.
- Gennemførelse af indflytningssyn og fraflytningssyn.
- Korrespondance (kontakt til myndigheder vedr. tekniske forhold).
Vi lægger vægt på at du:
- har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende og med en håndværksmæssig baggrund.
- har erfaring med administrativ drift og vedligeholdelse af ejendomme.
- er moden, selvstændig, struktureret og god til at have mange bolde i luften.
- er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt.
- er i stand til at trives i et hektisk arbejdsmiljø.
- er indstillet på at arbejdet primært udføres fra Kerteminde kontoret.
- er villig til at påtage dig et begrænset antal aftenmøder.
- har kørekort til personbil og kan stille bil til rådighed (kørsel afregnes efter Ligningsrådets takster).
Vi tilbyder:
- et spændende og alsidigt job, hvor hver dag byder på nye udfordringer.
- et godt arbejdsmiljø med en fri omgangstone og gode kolleger.
- løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Faglig Puls.
Kender du den almene boligsektor, er det en fordel, men det er ikke noget krav.
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til driftschef Glenn Jensen på mobil 21 18 61 31 eller direktør Ole Dan Jensen på telefon 30 25 15 03 fra mandag til torsdag fra 08:30 til 10:00.
Ser du dig selv, som den profil, vi søger i jobbet?
Hvis ja til ovennævnte, kan du fremsende din ansøgning, vedlagt dit CV og andre relevante dokumenter via Jobindex.
Der er ikke nogen ansøgningsfrist, da vi afholder samtaler løbende.
Boligforeningen Grønløkken administreres af Arbejdernes Boligforening som administrerer godt 3.000 boliger fordelt på 56 afdelinger beliggende i Odense, Langeskov, Kerteminde, Vissenbjerg og Faaborg. Vi er 14 administrative medarbejdere på kontoret i Odense, 2 administrative medarbejdere på kontoret i Kerteminde og 2 administrative medarbejdere på kontoret i Faaborg. Herudover er vi 14 ejendomsfunktionærer og 6 håndværkere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.