Danish Care Supply A/S

Danish Care Supply A/S søger en dygtig faglig konsulent til at betjene virksomhedens kunder i Jylland og på Fyn

Danish Care Supply A/S er en førende leverandør af småhjælpemidler til danske kommuner og regioner.
Med over 2500 forskellige hjælpemidler dækker vi næsten alle områder, som kan gøre borgerne selvhjulpne i de forskellige daglige gøremål inde og ude.

Der er tale om et meget alsidigt og afvekslende job, og du bliver en vigtig faglig medarbejder. Du får mulighed for at deltage i virksomhedens fremtidige udvikling. Der er tale om en nyoprettet stilling, så du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Vi har en forventning om, at der på sigt vil være en 2-3 besøgsdage og 2 kontordage hver uge. Du trives med selv at strukturere og planlægge din arbejdsdag.

En vigtig del af dit ansvar bliver planlægning, gennemførelse og opfølgning på workshops, som afholdes på særligt udvalgte områder for det sundhedsfaglige personale i kommunerne. Vi arbejder både med rehabilitering og hjemmeplejens personale. Vi sørger for, at du får oplæring i forhold til disse workshops. Hertil kommer besøg på kommunernes hjælpemiddelcentre og -depoter, specialinstitutioner for børn og voksne, relevante afdelinger på hospitaler, private plejehjem, og visitationsenheder.

Som vores faglige ankerperson vil du naturligvis vil komme til at deltage i de faglige projekter, som vi løbende har i gang. Det kan være udvælgelse af nye produkter, besøg af fagpersonale i butikken, og svare på kundespørgsmål indenfor dit kompetenceområde.

Vi forventer, at du:

  • har en uddannelse som ergoterapeut, fysioterapeut eller anden sundhedsfaglig uddannelse
  • har en god praksisforståelse og en vis erfaring med hjælpemidler i dit arbejde fra f.eks. rehabiliteringsenheder, hjemmepleje, visitation og andre organisationer.
  • er nysgerrig på velfærdsteknologi og motiveres af at finde løsninger for personale og borgere
  • er vant til at bruge IT-systemer i dit arbejde og at du er god til at kommunikere i telefonen.
  • har et godt humør og kan lide at bruge dig selv i jobbet og gøre en forskel
  • trives med et godt samarbejde, have ansvar og have flere bolde i luften ad gangen

Opstartstidspunkt: Hurtigst muligt

Aflønning: Efter kvalifikationer. Virksomheden stiller en bil til rådighed.

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Ansøgning sendes via Ansøg-knappen.

Med venlig hilsen
Danish Care Supply A/S
Alsikevej 8
8920 Randers NV
Mail: ivan@danishcaresupply.dk
www.danishcaresupply.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.