
Ramp services medarbejder til lufthavnen, Pituffik Space Base
På vegne af Inussuk A/S, som vedligeholder Pituffik Space Base, søger underleverandør Vectrus Services en Ramp services medarbejder.
Vi søger p.t. en medarbejder til lufthavnen til hurtig ansættelse og udrejse.
Arbejdsopgaverne vil være meget varierende og vil foregå i lufthavnen samt med forskellig kørsel på basen. Arbejdsdagene kan være lange og der kan forekomme travle perioder med overarbejde på skæve tidspunkter. Herunder i perioder nat eller weekendarbejde efter behov. Endvidere kan man forvente fysisk krævende arbejde og meget udendørs arbejde året rundt.
Arbejdsopgaverne omfatter:
- Fly- og fragt/bagagehåndtering.
- Ned- og udpakning af USAF personales personlige ejendele.
- Udbringning og afhentning af møbler, gods, fødevarer osv.
- Kørsel med taxa, bus og multibiler.
- Almindelig vedligehold/eftersyn af udstyr og køretøjer.
Kvalifikationer og erfaring
Vi søger kollegaer, som har:
- Arbejdserfaring, som svarer til arbejdsopgaverne.
- Gyldigt kørekort B og C.
- Truckcertifikat.
- ADR-bevis er en fordel, men ingen betingelse.
- Kørekort til påhængsvogn og bus (CE og D) er en fordel, men ingen betingelse.
- Man skal kunne begå sig på engelsk i tale.
Dansk statsborgerskab er en forudsætning for ansættelse på basen.
Livet på Pituffik Space Base
Hos Inussuk A/S handler det ikke kun om at arbejde – det handler også om trivsel. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, og det fejrer vi bl.a. med sociale arrangementer m.m. Som en del af vores team bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden til succes, både fagligt og socialt.
Læs mere om Inussuk her: https://www.inussuk-group.com/
Kontakt Rekrutteringsafdelingen hos Inussuk A/S på pituffik-jobs@gov2x.com og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold. Send din ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser på nedenstående link.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.