Den Katolske Kirke i Danmark – Ansgarstiftelsen
København V

Bliv daglig leder af Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv

Vil du arbejde med bevaring og formidling af Danmarks mangfoldige katolske kulturarv? Så er det måske dig, vi søger som ny daglig leder af Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv.

Sankt Andreas Bibliotek er Københavns katolske bispedømmes teologiske og kirkehistoriske bibliotek. Her kan alle interesserede dykke ned i en samling på ca. 50.000 bind på flere sprog, inklusive særlige samlinger om Niels Steensen og Johannes Jørgensen.

Katolsk Historisk Arkiv rummer både bispedømmets egne arkiver, sognearkiver og personarkiver – en vigtig del af Kirkens og Danmarks historie.

Dit arbejde hos os

Som daglig leder får du en central rolle i biblioteket og arkivet. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • at ekspedere lån af bøger, også via fjernlånsordningen.
  • at indkøbe bøger, katalogisere og passe samlingerne.
  • at hjælpe både Kirkens ansatte og offentligheden med at finde oplysninger i biblioteket og arkivet.
  • at sælge antikvariske bøger fra biblioteket – bogsalg afholdes 1 - 2 gange årligt.
  • at varetage løbende registrering og ekspedition i arkivet.

Du bliver den eneste faste medarbejder i biblioteket og arkivet, men du får støtte af bestyrelsen og frivillige medarbejdere. Det betyder, at du både har frihed til at tilrettelægge din hverdag og et stærkt bagland, når du har brug for sparring.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet bibliotekar eller har en tilsvarende relevant baggrund.
  • kan arbejde selvstændigt og trives med hovedsageligt at være alene på biblioteket og arkivet.
  • har lyst til at samarbejde med frivillige og gerne har erfaring med det.
  • kender til bibliotekssystemet REINDEX eller er parat til at lære det.
  • ikke nødvendigvis er katolik, men kan identificere dig med og formidle katolske værdier.

Hvad vi tilbyder dig:

  • en stilling på 25 timer om ugen, hvoraf 12 timer er lagt i åbningstiden (tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag).
  • et arbejde med fleksible rammer og mulighed for at præge din egen hverdag.
  • en arbejdsplads midt i København, i samme bygning som Katolsk Bispekontor.
  • et fællesskab med frivillige og bestyrelse, der brænder for bibliotek og arkiv.

Løn og ansættelse

Den katolske Kirke er ikke lønførende. Lønnen følger en intern lønpolitik, der søger at matche det statslige niveau – med udgangspunkt i dine kvalifikationer og stillingens indhold.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: fredag den 31. oktober 2025 kl. 12.00.

Første samtaler: uge 45

Anden samtale: uge 46

Sådan søger du

Du søger stillingen elektronisk via ansøgningslinket. Vedlæg din ansøgning, dit CV og eventuelle anbefalinger.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Daglig leder Susanne Balslev på telefon 33 55 60 90 eller e-mail info@sanktandreasbibliotek.dk

Bestyrelsesformand Sebastian Olden-Jørgensen på e-mail olden@mail.tele.dk

Læs mere om Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv på www.sanktandreasbibliotek.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.