DILLING A/S
Herning og mulighed for hjemmearbejde

Demand Planner

Om jobbet

DILLING A/S er en familieejet tekstilvirksomhed i Herning, der har mere end 100 års erfaring med at lave tøj i økologiske naturmaterialer – især merinould – til hele familien. Vi har en stærk og uformel kultur, hvor ordentlighed, transparens og kvalitet er blandt vores kerneværdier. Alt hvad vi gør, er med kunden for øje.

Vi har igennem en årrække oplevet stor eksponentiel vækst, og vi har derfor et kontinuerligt behov for at udvikle vores værdikæde for at imødekomme efterspørgslen fra vores kunder.

DILLING er både en eCommerce-virksomhed samt en produktionsvirksomhed, og vi ejer en stor del af kæden selv – fra råvarer, gennem produktion, og med egen salg og distribution direkte ud til slutkunder i hele Europa og USA. De seneste år har vi investeret omfattende i vores IT-, produktions- og logistiksetup. Vi forventer at fortsætte denne udvikling de kommende år.

Vi søger derfor en dygtig og engageret Demand Planner, der engagerer sig i data og har evnerne til at lave og dele indsigter i data. Du vil blive ansvarlig for at drive vores forecast på færdigvareniveau samt supportere teamet med analyser heraf.

Arbejdsopgaver:

  • Optimere og vedligeholde salgsforecast på tværs af egenproducerede færdigvarer
  • Monitorere lagerniveauer
  • Samarbejde med planlægning ift. rettidig udførelse af produktion
  • Udarbejde analyser til supply chain team

Kompetencer:

  • Stærk erfaring med Excel
  • God forretningsforståelse, analytisk sans samt evnen til at arbejde selvstændigt
  • Forståelse af ERP-systemer (Kendskab til Dynamics 365 Business Central er en fordel)
  • Gerne minimum en bachelorgrad i Supply Chain Management, Logistik, Business Administration eller tilsvarende
  • Dine personlige egenskaber må gerne, udover faglig dygtighed, være kendetegnet ved nysgerrighed, drive og empati

Vi tilbyder:

  • En spændende rolle i en virksomhed i vækst, med ekstraordinært gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensions- og fritvalgsordning samt sundhedsforsikring
  • Lækker frokostordning
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Gode fysiske rammer i DILLINGs nybyggede hovedkontor i Herning
  • En arbejdsplads med et stærkt sammenhold, i et ungt og dynamisk team, hvor der er kort fra tanke til handling

Om DILLING

DILLING har hovedkontor og distributionslager i Herning, og vi har produktionsenheder i Danmark, Litauen og Ukraine. Læs mere om os på https://dk.dilling.com/vores-dilling

Ved yderligere spørgsmål til jobbet, kontakt Head of Supply Chain, Mads Korsgaard på tlf. 21 29 24 16.

Arbejdssted: Sundsvej 62, 7400 Herning | Stilling: Fuldtidsstilling | Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os ret til at trække jobannoncen tilbage, også før den annoncerede ansøgningsfrist.

Er du klar til at blive en del af DILLING og spille en vigtig rolle i udviklingen af vores værdikæde? Så send os en ansøgning samt CV til job@dilling.com. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Vi ser frem til at høre fra dig.