CSM Øst Center For Seksuelt Misbrugte

Vi søger en autoriseret psykolog til CSM Øst i Holbæk

Er du interesseret i psykodynamisk psykoterapi og traumer? Så har CSM Øst (Center for Seksuelt Misbrugte) en spændende stilling som autoriseret psykolog i vores afdeling i Holbæk. Vi har mulighed for at tilbyde en stilling, der kan tilrettes efter de ønsker du har til timetal inden for en ramme af 20-37 timer, dvs. fra 2-3 faste dage til fuld tid.

Vi søger en psykolog, som har interesse for udviklingspsykologi, traumer og komplekse problemstillinger, fx fra PPR, psykiatri, behandlingstilbud el.lign.

CSM-Øst har ud over afdelingen i Holbæk en afdeling i Næstved, og hovedafdelingen ligger på Frederiksberg. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere, p.t. i alt 20 psykologer, samt fysioterapeut, socialrådgiver, psykoterapeut, administrativt personale og en aktiv frivilligafdeling.

Som psykolog hos CSM Øst i Holbæk bliver du en del af et velfungerende team med 2 andre erfarne psykologer, hvoraf den ene dog er på barsel en periode. Du vil blive klædt godt på til opgaverne både lokalt og på Frederiksberg, hvor du også deltager i faste møder, supervisionsgrupper og andre faglige aktiviteter sammen med kolleger fra de andre afdelinger.

Opgaven vil være at visitere til behandling og varetage individuelle psykoterapeutiske forløb af klienter med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Der er også mulighed for at bidrage til den løbende udvikling af vores behandlingstilbud.

Behandlingen tager udgangspunkt i en psykodynamisk referenceramme med inddragelse af andre terapeutiske tilgange med traumefokus. Behandlingen består typisk af længerevarende terapiforløb, og effekten monitoreres løbende af Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Ønskede kompetencer

  • Du er autoriseret psykolog, gerne specialist
  • Du har psykoterapeutisk erfaring med individuelle forløb og gerne en psykoterapeutisk efteruddannelse
  • Du har gerne erfaring med behandling af traumer og komplekse problemstillinger samt interesse for målgruppen
  • Erfaring med eller Interesse for at arbejde psykodynamisk
  • Du har interesse for eller erfaring med kortere psykoedukative forløb i gruppe og evt. gruppe- terapiforløb

Arbejdsopgaver

  • Visitationssamtaler
  • Individuel psykoterapi
  • Opgørelse og formidling af spørgeskemaer som led i behandlingen
  • På sigt evt. mulighed for psykoedukative gruppeforløb eller gruppeterapi på Frederiksberg
  • Der vil være mødeaktiviteter og supervision hver 2.-3. uge på CSM Øst, Frederiksberg

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af høj faglighed og godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder og samarbejde med faglig leder i form af ugentlige behandlingskonferencer og løbende sparring
  • Intern supervision i forbindelse med opstart
  • Ekstern gruppesupervision hver 2.-3. uge
  • Månedlige psykolog- eller behandlermøder
  • Årlige temadage
  • Fleksibel arbejdstid
  • Fokus på faglig udvikling og efteruddannelse

Vi kan tilrettelægge stillingen fleksibelt inden for en ramme af 20-37 timer og er derfor fleksibel i forhold til evt. andre aktiviteter. Vi er også åbne for, at du kan være 3 dage i Holbæk og 2 dage på Frederiksberg.

Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til statens overenskomst med DP.

Ansøgningen

Ansøgning sendes elektronisk med CV og relevant dokumentation til: job@csm-ost.dk Mærk ansøgningen: Psykolog, Holbæk.

Ansøgningerne behandles løbende, søg derfor gerne hurtigst muligt og senest den 22. oktober kl. 9. Samtaler forventes holdt den 27. eller 29. oktober.

For yderligere oplysninger om CSM-Øst se csm-danmark.dk/ost

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Connie Gehrt på telefon 40 33 31 42 (ikke uge 42) eller faglig leder Gyrith Karskov Berthelsen på tlf. 60 18 70 59.


CSM-Øst er en selvejende organisation på finansloven under Social- og Boligministeriet. Det er et af tre regionalcentre, der varetager behandling og rådgivning af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten. CSM-Øst ligger centralt på Frederiksberg og har afdelinger i Holbæk og Næstved. Vi tilbyder psykologbehandling, socialrådgivning, fysioterapeutisk kropsbehandling og VISO-rådgivning og en række dag- og aftentilbud samt anonym telefon- og chatrådgivning ved frivillige i frivilligsektionen. Klienterne har ofte komplekse traumer og problemstillinger, herunder PTSD og relationelle vanskeligheder. Behandlingen foregår inden for en psykodynamisk referenceramme suppleret med andre tilgange.