
Chauffør til 4 akslet kranbil
Ønsker du at være en del af et engageret og professionelt team, der arbejder med træpleje på højt niveau. Vi er i rivende udvikling og har en masse spændende opgaver, hvor hverdagen sjældent har 2 dage der ligner hinanden.
Stuboggren er specialiseret indenfor natur-, skov- og landskabspleje. Vi har været i branchen siden 2008 og tilbyder et bredt spektrum af ydelser, herunder træfældning, naturpleje, skovrejsning og meget mere. Vi er et dynamisk team med 47 engagerede medarbejdere, og vi er stolte af vores stærke værdier som integritet, fleksibilitet og respekt for naturen.
Vi leder efter den bedste chauffør der kan køre vores Scania G500 fra 2022, med en HMF 2820 kran, som hovedsageligt kører med sav eller grab. Du vil som udgangspunkt køre ud fra vores plads i Kvistgård.
Dine opgaver:
- Fældning med kranmonteret sav
- Kørsel af grene og stammer
- Diverse forfaldent kranarbejde
Vi ser gerne, at du:
- Har minimum C/E kørekort og krancertifikat
- Har chauffør kval. og førerkort
- Har erfaring eller kendskab med kran/grab kørsel
- Kender til træfældningsbranchen, dette er dog ikke et krav
- Er selvstændig, men også en god holdspiller
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med mulighed for at udvikle dine færdigheder
- Gode arbejdsforhold og et stærkt fællesskab blandt kollegaer
- Varierede og spændende arbejdsopgaver
- Moderne maskiner og udstyr
- Konkurrencedygtig løn og ansættelsesforhold, sundhedsforsikring og meget mere
- Mulighed for at være en del af et anerkendt team, der har vundet Børsens Gazellepris seks gange
Arbejdssted: Sjælland
Er du blevet interesseret så send os din ansøgning og CV til mail@stuboggren.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og opslaget slettes, når stillingen er besat.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Michael Skaubye på tlf. 22315416.
Vi glæder os til at høre fra dig.