Dinoland ApS

Souschef søges til Dinoland Fredericia

Vil du være en nøgleperson i den daglige drift af et unikt legeland, hvor service, kvalitet og gode oplevelser er i centrum? Så er du måske vores nye souschef i Dinoland Fredericia.

Dinoland er et legeland fyldt med sjove aktiviteter og med dinosaurer som et gennemgående tema. Sammen med legelandschefen får du en central rolle i driften, og du er med til at sikre, at Dinoland altid fremstår pænt, rent og indbydende. Som assisterende butikschef får du en alsidig arbejdsdag med både kundekontakt, madlavning, rengøring og administrative opgaver. Du bliver en vigtig del af et engageret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og ansvar går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver

  • Håndtering af kundehenvendelser (fysisk, telefonisk og via mail)
  • Administrative opgaver som varebestilling, fakturering og bistå med vagtplan
  • Sørge for at Dinoland og aktiviteter altid er rene, præsentable og sikre
  • Madlavning og lettere rengøring
  • Samarbejde med legelandschef, deltidskollegaer og servicemedarbejdere

Vi leder efter dig, der

  • Har erfaring fra butik, hotel, reception eller anden servicefunktion
  • Er vant til kundekontakt og trives i en travl hverdag
  • Har fokus på kvalitet og service – og kan tage ansvar
  • Kan bidrage positivt til teamet med engagement og fleksibilitet

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – vi værdsætter erfaring og personlighed.

Praktisk information

  • Opstart: 1. november 2025 eller efter aftale
  • Arbejdstid: 30 timer om ugen
  • Vagtplan: Fast hver anden weekend, samt hverdage og skolefridage

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kathrine Andersen på telefon 2972 8022.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.