Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
Skjern

TV-operatør

Vi har en spritny TV-bil med det sidste nye isenkram inden for kloak-TV. Men den savner en operatør! Med over 1.600 km kloakker er der meget at holde styr på, og vores TV-bil er en af de vigtige brikker i det arbejde.

Har det din interesse, er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Dine arbejdsopgaver vil være udarbejdelse af TV-rapporter, brøndrapporter samt afklaring af akut opståede problemer. Opgaverne er udelukkende i Ringkøbing-Skjern Forsynings egne kloakrør. Sammen med driftslederen planlægger du selv din arbejdsuge.

Kvalifikationer

Du er kloakmester eller rørlægger, og har god erfaring med rørarbejde. Du skal samtidig være omhyggelig og kvalitetsbevidst i dit arbejde og have gode IT-kompetencer.

Det er selvfølgelig en fordel med erfaring med TV- og brøndrapporter, men det er ikke et krav, og vi giver en grundig oplæring uanset den baggrund du kommer med.

TV-bilen kræver CE-kørekort, og det er derfor en forudsætning.

Hvem er vi?

Ringkøbing-Skjern Forsynings afdeling for ledningsnet er ansvarlig for drift og vedligehold af over 2.500 km forsyningsledninger. Det er et vigtigt arbejde, som varetages af 21 engagerede medarbejdere. Vi er et team, hvor personligt ansvar, gode samarbejdsevner og et højt fagligt niveau er de vigtigste egenskaber.

Vi går op i kvalitet og godt håndværk, og mener at det er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. I samspil med gode arbejdsforhold, en aktiv personaleforening med sociale arrangementer, og et uformelt arbejdsklima, hvor alle taler med alle, resulterer det i at vi år for år kan glæde os over en høj trivsel.

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Om afdelingen:

Afdelingen for ledningsnet er ansvarlig for drift og vedligehold af over 2500 km forsyningsledninger. Det er et vigtigt arbejde, som varetages af engagerede medarbejdere med en bred vifte af opgaver inden for drift og vedligehold af ledningsnettet.

Yderligere oplysninger:

Du kan få yderligere oplysninger hos Driftsleder Daniel Rasmussen på tlf. 2437 1687 eller e-mail
dara@rsforsyning.dk

Ansøgning sendes til:

job@rsforsyning.dk

Evt. referencer/udtalelser bedes fremsendt sammen med ansøgningen.

Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobopslaget.

Ansøgningsfrist og samtaler:

Vi søger, indtil vi har den rette kandidat og samtaler afholdes løbende.


Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S er et multiforsyningsselskab, der leverer vand, spildevand og gadebelysning til forbrugere i det meste af Ringkøbing-Skjern Kommune. Selskabet beskæftiger i dag 90 medarbejdere.