
Jobcoaches til online samtaler & arbejdspladsinddragelse
Vi søger selvstændige jobcoaches til vores netværk med fokus på online og fysiske samtaler, arbejdspladsinddragelse og sygemeldte klienter på vej mod raskmelding og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Følgende områder søger vi til: Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn samt Midtsjælland
Om opgaven
Du vil indgå i mono- og tværfaglige forløb for klienter med psykiske belastninger, hvor målet er at skabe en holdbar vej tilbage til arbejde eller fastholde klienten i arbejde.
Opgaven rummer bl.a.:
- Individuelle online- og/eller fysiske samtaler med klienter, som typisk vil være sygemeldte, men på vej mod raskmelding til det ordinære arbejdsmarked
- Tæt samarbejde med arbejdspladsen (leder/HR) for at understøtte en succesfuld tilbagevenden
- Udarbejdelse af konkrete fastholdelsesplaner og gradueret tilbagevenden til arbejdet
- Tværfagligt samarbejde med psykologer og fysioterapeuter
- Evt. understøttende funktion i form af samarbejde med offentlige instanser, fx Jobcentre
Din profil
- Du har mindst 3 års erfaring som jobcoach, karriererådgiver eller lignende
- Du kan omsætte skånehensyn til en beskrivelse af, hvordan det påvirker en klients arbejdsevne
- Du har arbejdet med klienter med psykiske belastninger (fx stress, angst eller depression)
- Du har erfaring med arbejdspladsinddragelse og kan planlægge og løbende justere et forløb i samarbejde med arbejdspladsen/ Jobcentre
- Du arbejder selvstændigt, men kan også indgå i et stærkt fagligt fællesskab
- Du er tryg ved at afholde samtaler online og kan skabe tillid gennem skærmen
Vi tilbyder
- Adgang til et landsdækkende netværk af specialiserede jobcoaches og behandlere
- Løbende faglige webinarer og opkvalificering
- Stor metodefrihed indenfor vores rammer
- Fleksibilitet og opgavemængde som supplement til din nuværende virksomhed
Praktisk
Arbejdsopgavemængden vil i første omgang være et supplement til din egen virksomhed.
Vi arbejder med klienter fra hele landet, og en stor del af opgaverne vil være online, men det vil være en stor fordel, hvis du har eget lokale til samtaler.
Er du interesseret i at høre mere?
Eventuelle spørgsmål kan sendes på mail til Søren Frandsen - sorenfrandsen@prescriba.com - undlad at ringe på vores hovednummer.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.