
Kranbilchauffør til Hvidovre-afdelingen
Vil du have gode kolleger og en arbejdsplads, der bakker dig op?
Så slut dig til vores team i Hvidovre. Vi har nemlig et ledigt førersæde lige nu.
Kranopgaver i alle størrelser – udført af erfarne chauffører
Vi er en familieejet transportvirksomhed med 4. generation siddende i chefstolen. Du får 74 gode kolleger, der løser alt inden for kranopgaver, maskintransporter og baksning.
Vi har det sjovt sammen. Og så er vi rigtig gode til at hjælpe hinanden:
Hvis du fx er alene ude på en opgave, der driller, er kollegerne kun et opkald væk.
Du fører kranen med rolig hånd…
… når du hejser alt fra stålplader til facadeelementer og glaspartier.
Dine dage bruger du på byggepladser og i bybilledet, når du løser opgaver på hele Sjælland.
Du er en kranbilchauffør…
… som sætter en ære i dit arbejde. Det er også derfor, man altid kan regne med dig.
Ellers tænker vi, at du har:
- Kørekort til min. C
- Har krancertifikat min. kranbasis
Og så har du det fint med, at dagen ikke altid slutter præcist kl. 15.
Har vi fået dig på krogen?
Så send os dit CV og en kort ansøgning på jj@kranbil.dk
Har du spørgsmål til jobbet? Tag endelig fat i Jens J. på 7070 2535.
Vi glæder os til at høre fra dig!