Wulff Group A/S
Hedensted

Administrativ marketingspecialist til ledelsessupport

Motiveres du af at bruge din erfaring fra SoMe og marketing i dit arbejde på tværs af områder? Nyder du at byde gæster velkommen i huset, og hjælpe dem videre til rette person? Har du naturligt fingeren på pulsen, og lyst til at supportere ledelsen i det daglige arbejde? Så leder vi efter dig.

Wulff Group søger en engageret marketingspecialist, der kan bidrage til vores dynamiske team med en bred vifte af ledelsessupport og marketingopgaver.

Du bliver omdrejningspunktet for besøgende gæster på vores kontor i Hedensted og ligeså for alle selskabernes identitet på de digitale platforme.

Dine primære arbejdsopgaver er delt ud på to overordnede områder

Ledelsessupport:

  • Hjælpe ledelsen med opgaver af administrativ og praktisk karakter.
  • Byde gæster velkommen og hjælpe dem videre, når de besøger Wulff Group
  • Ad hoc-kontoropgaver for at sikre en effektiv drift blandt selskaberne
  • Koordinering og planlægning af events og sociale firmaarrangementer, der styrker vores fællesskab
  • Praktiske opgaver i huset

Marketing:

  • Håndtere marketingopgaver, hjemmesideadministration og styring af sociale medier herunder Instagram, LinkedIn og Facebook
  • Skabe relevant content i samarbejde med virksomhederne
  • Styre tidsplaner og administrere content på tværs af forskellige digitale platforme for vores 12 selskaber
  • Udføre datadrevne analyser af indholdseffektivitet og optimere vores indsatser

Vi forventer af dig

  • Du skal have styr på dine SOME platforme og din contentplan, samt have ideer og lyst til at skabe det rette content
  • Du elsker at tage imod gæster og kan møde på kontoret hver dag
  • Du har min. 3 års praktisk erfaring med grafisk arbejde i Adobe Photoshop og Canva
  • Du har en stærk evne til kreativ tænkning og gode grafiske færdigheder
  • Du har arbejdet med hjemmesider (wordpress) og elsker at ’lege’ med mulighederne
  • Du er hjemmevant i Office-pakken
  • Forståelse for og ambitioner i din rolle som support til ledelsen
  • Socialt finder du dig let til rette med forskellige typer at mennesker, du er nysgerrig, finder løsninger og muligheder, og kan drible flere projekter samtidigt
  • Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelse, der kan understøtte dine opgaver hos os

Om stillingen

Dette er en fuldtidsstilling, og du vil arbejde ud fra hovedkontoret i Hedensted. Da du vil være ansvarlig for at tage imod gæster, er det vigtigt du kan møde ind på kontoret hver dag.

Om Wulff Group A/S

Wulff Group er et familieejet investeringsselskab med hovedkontor på Lundagervej 4, 8722 Hedensted. Vi har på nuværende tidspunkt 12 selskaber i vores portefølje og indenfor forskellige brancher – herunder bl.a. leasing af biler, byggeri, ejendomme, vedvarende energi og togindustri!

Wulff Group A/S er grundlagt af vores nuværende bestyrelsesformand Flemming Wulff, og vi arbejder ud fra værdierne sund fornuft og godt købmandskab. Vi har en flad organisationsstruktur samt en uformel omgangstone, hvilket skaber en agil, inspirerende og sjov arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og bidrager til vores fælles mål.

Er du interesseret?

Så tøv ikke med at sende dine evt. spørgsmål til os på info@wulffgroup.dk. Eller send din ansøgning via linket nederst - vedhæft dit CV, din motivation for jobbet samt noget grafisk materiale, du har lavet.

Samtaler

Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette.

Opstart hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!