Raido
København S

Koordinator / Projektleder for konferencer og events (30–37 timer)

Vil du være med til at arrangere konferencer og events, der styrker undervisere og vejledere i hele landet?

Vi søger en koordinator/projektleder, der brænder for at skabe professionelle rammer om faglige arrangementer om læring og uddannelse.

Du kan starte som koordinator og udvikle dig til projektleder – eller tage projektlederansvar fra dag ét, hvis du har erfaring.

Om Raido

Raido er en almennyttig forening, der styrker læring og trivsel blandt elever og studerende gennem kompetenceudvikling af undervisere og vejledere. Vi afholder konferencer, webinarer og kurser, hvor fagpersoner får ny viden og sparring.

Dine primære opgaver:

  • Planlægge og koordinere to årlige konferencer (forår/efterår) hhv. Raidos SPS-konference og Lær-konference med 500+ deltagere
  • Koordinere løbende webinarer med eksterne oplægsholdere (live og optaget).
  • Sikre god kommunikation og samarbejde med leverandører og deltagere til events, herunder koordinere logistik, forplejning, udstillere mv. med konferencested.

Din profil

  • Du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften.
  • Du har interesse for events, læring og uddannelsesområdet.
  • Du er tydelig, venlig og professionel i din kommunikation både skriftligt og mundtligt (flydende dansk).
  • Erfaring med eventkoordinering/projektledelse er en stor fordel – ikke et krav.
  • Erfaring med Excel, tilmeldingssystemer og opdatering af hjemmesider (eller lyst til hurtigt at lære det)

Vi tilbyder

  • Et job med mening - du gør en forskel i uddannelsessektoren.
  • Fleksibel rolle, hvor du kan vokse med øget ansvar.
  • Et lille, engageret team med højt fagligt niveau.
  • Indflydelse på events, der årligt samler 1000+ fagpersoner.
  • Løn efter kvalifikationer (som lille NGO er vi dog ikke lønførende)
  • Arbejdssted: København, Amager – med gode mulighed for hjemmearbejde.

Lyder det som dig?

Send din ansøgning og CV via "Ansøg" senest 20. oktober 2025

Læs mere på vores hjemmesider: Raido.org og RaidoLearn.org

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.